Knopsvane (Cygnus olor)

Knopsvanen er Sveriges største fugl og et symbol på elegance og ro i vores søer, bugter og parker. Den er let genkendelig på sin hvide fjerdragt, lange hals og sorte næb med den karakteristiske knop i bunden. Arten er almindelig i store dele af landet og værdsættes både som prydfugl i urbane farvande og som en naturlig del af det svenske fugleliv.

Karakteristika for knopsvanen

Knopsvanen er en meget stor fugl – op til 150 cm lang med et vingefang på 200-240 cm og en vægt på 8-12 kg. Den er lysende hvid med et orange næb og en tydelig sort pukkel ved næbbets basis. Halsen er lang og elegant buet i et S, når den svømmer. Når den flyver, kan man høre dens kraftige vinger vifte i luften, hvilket er et typisk kendetegn. Hannen, kaldet “pennen”, er lidt større end hunnen, “næbbet”, og forsvarer ofte territoriet aggressivt under yngleperioden.

Udbredelse af knopsvanen

Knopsvanen er hjemmehørende i Europa og Asien, men er også blevet indført til andre dele af verden. I Sverige yngler den generelt i de sydlige og centrale dele af landet, især i næringsrige søer, bugter, damme og skærgårde. Om vinteren samles knopsvanerne på isfrie kyster, havne og søer, og nogle trækker til Danmark eller Tyskland. Arten har nydt godt af mildere vintre og øget tilgængelighed af beskyttede vandområder.

Hvad spiser en knopsvane?

Knopsvaner lever hovedsageligt af vandplanter, alger og græs, som de når ved at bøje halsen under vandet. Den kan også lide at græsse på land, især om foråret og sommeren. Ungerne, som kaldes unger, spiser insekter og smådyr i de første uger, før de gradvist skifter til planteføde. Knopsvaner kan nogle gange også tage små dyr som skaller og krebsdyr som supplement til deres primære planteføde.

Tilbage til fugle