Gøg (Cuculus canorus)

Gøgen er en velkendt fugl i Sverige og har en særlig plads i kultur og folklore, ikke mindst takket være dens karakteristiske to-stavelses kald “ko-ko”. Den kan høres tydeligt i foråret og forsommeren, ofte længe før man ser den. Gøgen er også kendt for sin særlige redeadfærd som en såkaldt “redeparasit ” – den lægger sine æg i andre fugles reder.

Gøgens karakteristika

En fuldvoksen gøg er ca. 32-34 cm lang med et vingefang på 55-60 cm. Den har en lang hale, spidse vinger og ligner en lille falk i flugten. Fjerdragten er grå på oversiden og lys med tværbånd på undersiden. Hunnen kan også være brunlig med mørkere bånd. Gøgens sang er let genkendelig, men arten har også andre kald, især hunnens boblende lyd.

Gøgens udbredelse

Gøgen yngler i det meste af Europa og Asien, og i Sverige findes den over hele landet, fra sydlige landbrugsområder til skovkanter og heder i bjergene. Den ankommer i april-maj og trækker sydpå allerede i august-september. Om vinteren opholder gøgen sig i det tropiske Afrika. Da den ikke bygger sin egen rede, er den fleksibel i sit valg af redemiljø, så længe der er værtsfugle at parasitere på.

Hvad spiser en gøg?

Gøgen lever hovedsageligt af insekter og larver. Den er især specialiseret i behårede sommerfuglelarver, som mange andre fugle undgår. Den spiser også biller, græshopper og andre større insekter. Under trækket kan den supplere sin kost med forskellige smådyr, der er tilgængelige i omgivelserne.

Tilbage til fugle