Spurvehøg (Accipiter nisus)

Spurvehøgen, med det videnskabelige navn Accipiter nisus, er en lille til mellemstor rovfugl i høgefamilien. Denne adrætte og hurtige fugl er kendt for sin dygtighed i luften og sin evne til at jage i tætte skovområder. Med sin karakteristiske jagtstil og evne til at tilpasse sig forskellige levesteder er spurvehøgen en fascinerende fugl, som ofte fascinerer fuglekiggere og naturelskere.

Karakteristika for spurvehøgen

Spurvehøgen er kendt for sin slanke og strømlinede krop, korte, afrundede vinger og lange hale, som gør den ekstremt manøvredygtig i flugten. Hannen er mindre end hunnen med en længde på omkring 28-38 cm, mens hunnen er større, omkring 35-41 cm. Hannen har en mere blågrå overside og en lysere underside med tynde tværbånd. Hunnens fjerdragt er mere brunlig med grovere bånd på undersiden. Begge har gule øjne og en karakteristisk hovedform.

Udbredelse af spurvehøg

Spurvehøgen findes i store dele af Europa og Asien og strækker sig ind i dele af Afrika. Arten trives i skovområder, men kan også findes i parker og haver i byområder. De fleste spurvehøge er standfugle, men bestande i de koldere dele af deres udbredelsesområde kan være delvist trækfugle.

Hvad spiser en spurvehøg?

Spurvehøgens føde består hovedsageligt af småfugle. Dens jagtmetode er kendetegnet ved overraskelsesangreb, ofte ved at dykke fra store højder eller flyve hurtigt gennem vegetationen for at fange sit bytte i et uopmærksomt øjeblik. Den kan også spise små pattedyr og insekter. Spurvehøgens evne til at jage i tætte skove og hurtigt åbne landskaber gør den til en dygtig og alsidig jæger.

Tilbage til fugle