Prærieløber (Calidris subruficollis)

Præriesangeren er en lille vadefugl, der tilhører slægten Calidris. Den er oprindeligt hjemmehørende i Nordamerika, hvor den yngler i det canadiske Arktis. I Sverige betragtes den som en meget sjælden gæst og ses hovedsageligt under trækket, som regel ved kystnære vådområder. Arten er populær blandt fuglekiggere, fordi den optræder så sporadisk.

Karakteristika for prærieløberen

Prærieløven er ca. 18-20 cm lang med et vingefang på ca. 45-50 cm. Den har et relativt lille, smalt næb og lange ben, som giver den et let og yndefuldt udseende. Fjerdragten er lysebrun på oversiden med fine aftegninger, mens undersiden er bleg med svage striber. Brystet har en varm, beige-brun farve med smalle, lyse vingebånd, som er synlige i flugten. Dens lange hals og kropsholdning får den til at ligne en lille krage.

Udbredelse af prærieløberen

Den yngler på de arktiske prærier og tundraområder i Canada, og efter yngletiden trækker den meget langt sydpå for at overvintre på græsland og savanner i Sydamerika, herunder Argentina, Uruguay og Paraguay. I Europa og Sverige er præriesangeren en sjælden, men regelmæssig sjældenhed, som primært ses i sensommeren og efteråret.

Hvad spiser en prærieløber?

Prærieløberen lever hovedsageligt af insekter, edderkopper og andre små hvirvelløse dyr, som den finder ved at løbe hurtigt hen over jorden, deraf navnet. Under trækket og i vinterkvarteret spiser den også frø og plantedele, når der er mangel på animalsk føde. Dens hurtige og rykvise fødesøgningsadfærd adskiller den fra mange andre vadefugle.

Glad for at spise: Solsikkefrø til fugle

Tilbage til fugle