Silkehale (Bombycilla garrulus)

Silkehalen, med det videnskabelige navn Bombycilla garrulus, er en mellemstor og iøjnefaldende fugl, der er kendt for sin karakteristiske og farverige fjerdragt. Den ses ofte i store flokke og er berømt for sin nomadiske natur, hvilket betyder, at den ofte bevæger sig over store afstande afhængigt af føde og klimatiske forhold. Silkehalen er en favorit blandt fuglekiggere, dels på grund af deres skønhed, dels på grund af deres uregelmæssige forekomst.

Karakteristika for silkehalen

Silkehalen har en unik og farverig fjerdragt. Hovedfarven er grå med en karakteristisk sort øjenmaske og en fjerpragt på hovedet. Brystet er lyserødt, og vingerne har et sort og hvidt mønster med karakteristiske røde voksagtige fjerspidser. Halen er ret lang og ender i en gul eller orangefarvet spids. Silkehalen er kendt for sin melodiøse og velklingende sang, og dens kald kan ofte høres på lang afstand.

Udbredelse af silkehale

Silkehalen yngler i de nordlige dele af Eurasien og Nordamerika. Denne art er kendt for sin nomadiske adfærd, hvilket betyder, at dens tilstedeværelse i nogle områder varierer fra år til år. I vintermånederne kan silkehaler bevæge sig sydpå i store flokke på jagt efter føde, ofte til mere tempererede områder, hvor de kan ses i byer og haver.

Hvad spiser en silkehale?

Silkehalens kost består hovedsageligt af bær og frugt, hvilket er grunden til dens nomadiske natur. Fuglen er afhængig af tilgængeligheden af disse fødekilder og flytter derfor ofte til nye områder, når de lokale forsyninger slipper op. I yngletiden lever silkehalen også af insekter, og i byområder kan de ofte ses fouragere i bærbuske og frugttræer, hvilket gør dem til et almindeligt og velkomment indslag i mange haver i løbet af efteråret og vinteren.

Tilbage til fugle