Roskarl (Arenaria interpres)

Roskarl er en mellemstor vadefugl, som ofte ses langs kyster og strande. Den er kendt for sin særegne adfærd, hvor den vender sten, tang og skaller i sin søgen efter føde – deraf det svenske navn. Arten er en trækfugl og ses i Sverige primært under forårs- og efterårstrækket, men den yngler også i fjeldet.

Karakteristik af roeren

Rødhalsen er ca. 22-24 cm lang med et vingefang på 50-57 cm. I yngledragt har den et markant mønster med et sort og hvidt hoved, sort brystbånd og rødbrune områder på ryggen. Uden for yngletiden er fjerdragten mere afdæmpet, gråbrun med en lys underside. Næbbet er kort, kraftigt og let opadbøjet, tilpasset til at lirke små dyr op fra under sten og alger. I flugten ses et tydeligt sort og hvidt vingemønster.

Spredningen af rødkælk

Arten yngler i arktiske områder på hele den nordlige halvkugle, fra Skandinavien og Island til Sibirien, Nordamerika og Grønland. I Sverige yngler den sparsomt i de klippefyldte områder i bjergene, men ses meget oftere langs kysterne under migrationen. Om efteråret trækker rokkerne til kysterne i Afrika, Asien og Australien for at overvintre. Under trækket kan der samles store flokke ved de svenske kyster, især på Öland og Gotland.

Hvad spiser en roskarl?

Stingrokkens kost består hovedsageligt af små krebsdyr, insekter, skaller og andre hvirvelløse dyr, som den finder ved at vende sten og tang i strandkanten. Den kan også spise små fisk, æg og ådsler, hvilket gør den til en opportunist. På ynglepladserne i bjergene lever den hovedsageligt af insekter og larver, mens den under migrationen ofte udnytter det rige udvalg af smådyr i tidevandszonen.

Tilbage til fugle