Slørugle (Glaucidium passerinum)

Sløruglen, med det latinske navn Glaucidium passerinum, er Europas mindste ugle og en fascinerende jæger. På trods af sin lille størrelse er den kendetegnet ved sit skarpe syn og sine imponerende jagtevner. Denne art er ofte svær at få øje på på grund af dens hemmelighedsfulde natur og fremragende camouflage i skovmiljøet.

Karakteristika for slørugle

Sløruglen er en lille fugl, kun ca. 15-19 cm lang med et vingefang på ca. 32-39 cm. Den har et rundt, fladt ansigt med gule øjne og et relativt kort, kroget næb, som er ideelt til at fange og rive byttet i stykker. Fjerdragten er overvejende brun med hvide pletter på oversiden og en hvid mave med mørke længdestriber. Spurveuglens hale er kort og tilspidset, og den har karakteristiske hvide bånd, som er tydeligt synlige i flugten.

Udbredelse af slørugle

Spurveuglen findes i store dele af Europa og det nordlige Asien. I Europa er den mest almindelig i de boreale skove i Skandinavien, Finland og Rusland, men den findes også i de alpine og karpatiske bjergkæder. Den foretrækker gamle nåleskove med lidt løvtræer og åbne lysninger, hvor den kan finde både rede- og jagtområder. Spurveuglen er en standfugl, hvilket betyder, at den bliver i sit territorium hele året rundt, også om vinteren.

Hvad spiser en spurveugle?

Skovhornuglen er en dygtig jæger, der primært lever af små pattedyr og fugle. Dens kost består hovedsageligt af mosegrise, mus og småfugle som mejser og finker. Om sommeren kan den også fange større insekter. Spurveuglen jager normalt ved daggry og i skumringen, hvor den bruger sit gode syn og sin gode hørelse til at finde sit bytte. På trods af sin lille størrelse kan spurveuglen tage byttedyr, der er næsten lige så store som den selv, hvilket viser dens bemærkelsesværdige jagtevne.

Glad for at spise: Jordnødder, Solsikkefrø til fugle

Tilbage til fugle