Kystpiber (Pluvialis squatarola)

Kystpiberen er en mellemstor vadefugl, der tilhører pipitfamilien. Det er en typisk trækfugl, som yngler i arktiske områder, men som jævnligt ses i Sverige under forårs- og efterårstrækket. Strandhjejlen er elegant, vågen og ofte en af de første vadefugle, der ses på sandbanker og strandenge under trækket.

Karakteristika for rørhøgen

Hjejlen bliver 26-29 cm lang med et vingefang på 71-83 cm. I yngletiden har hannen en markant sort underside, hvidt ansigt og hals og en gråhvid overside med mørke pletter. Uden for yngletiden bliver fjerdragten mere dæmpet i grå nuancer med en lys underside og et lysere hoved. Næbbet er kort og sort, og benene er sorte og kraftige. Et godt kendetegn i flugten er den tydelige sorte armhule på undersiden af vingerne – noget, der adskiller hjejlen fra f.eks. hedehøgen. Lyden er et vemodigt, fløjtende ‘pliiuu’.

Kystpiberens udbredelse

Arten yngler i de arktiske områder i Nordamerika, Nordeuropa og Sibirien. I Sverige yngler hjejlen ikke, men den er en regelmæssig trækfugl langs kysterne, især på vestkysten, Öland og Gotland. Under trækket raster den på sandstrande, enge og vadeflader, hvor der er rigeligt med føde. De europæiske bestande overvintrer i Afrika syd for Sahara, i det sydlige Asien og i Australien.

Hvad spiser en hjejle

Hjejlen lever af insekter, orme, krebsdyr og andre små hvirvelløse dyr, som den plukker fra jorden eller vandoverfladen. Under trækket lever den også af bløddyr og skaller på tidevandsstrande. Fuglen fouragerer ofte ved at stoppe op, se på og derefter løbe hurtigt frem for at samle sit bytte op – en adfærd, der er typisk for mange rørdrum.

Tilbage til fugle