Dobbeltbekkasin (Calidris alpina)

Sumpvindelsneglen er en af Sveriges mest almindelige vadefugle og et velkendt syn på enge, moser og mudrede kyster. Den er en typisk trækfugl, som yngler i Nordeuropa og Asien og tilbringer vinteren i mildere områder længere sydpå. Under trækket kan man se store flokke søge føde langs kysterne, hvor de bevæger sig hurtigt med deres karakteristiske korte ben og nedadbøjede næb.

Kendetegn ved sumpskildpadden

Sumpvindelsneglen er 17-21 cm lang med et vingefang på 32-36 cm. Den har et kort, mørkt, let nedadbøjet næb og mørke ben. Dens fjerdragt varierer mellem årstiderne – i yngletiden har den rødbrun overside, sort bug og lysere bryst, mens den om vinteren bliver gråbrun med hvid underside. Ungfugle har ofte mere varme rustfarvede toner. Arten kendes i flugten på den lyse vingekant. Kaldet er et blødt, skingert “white” eller “trill”, og i yngletiden er der ofte et drillende, summende kald.

Udbredelse af sumpvindelsnegl

Sumpvindelsneglen har en meget stor udbredelse og yngler i arktiske og subarktiske områder på hele den nordlige halvkugle. I Sverige yngler den i moser og på fugtige heder i den nordlige og centrale del af landet samt på nogle strandenge i den sydlige del af landet. Under trækket passerer et stort antal langs både vest- og østkysten, og arten er almindelig ved kysterne på Öland, Gotland og Skåne. Sandløbere, der yngler i Sverige, overvintrer hovedsageligt i Vesteuropa, Nordsøen, Middelhavet og langs Afrikas nordkyst.

Hvad spiser en rørhøg?

Sumpvindelsneglen lever af smådyr som insektlarver, orme, krebsdyr og skaller, som den plukker fra jorden eller lavt vand med sit fine næb. I ynglesæsonen består kosten hovedsageligt af insekter, som giver energi til både voksne og unger. Under trækket og om vinteren spiser den også alger og plantedele for at supplere sin kost. Sumpvindelsneglen søger ofte føde i flokke og bevæger sig hurtigt og koordineret med artsfæller.

Tilbage til fugle