Bramgås (Branta bernicla)

Den kortnæbbede gås er en lille, mørk gås, der tilhører slægten Branta – samme gruppe som canadagås og bramgås. Den er en typisk kystfugl, som yngler i Arktis og tilbringer vinteren langs Europas vestkyst. I Sverige ses knortegæs hovedsageligt under forårs- og efterårstrækket, ofte i store flokke langs Østersøkysten.

Karakteristika for bramgås

Bramgåsen er 55-62 cm lang med et vingefang på 110-120 cm, hvilket gør den betydeligt mindre end de fleste andre gæs. Den har en mørkebrun til næsten sort krop med lysere grå sider og hvid underside. Halsen er kort og kraftig, og på siden af den sorte hals er der en lille hvid plet – et typisk træk. Næbbet og benene er sorte. Arten har tre underarter, som adskiller sig lidt i farvenuancer; i Sverige ses den lysbugede variant oftest ( B. b. hrota ).

Udbredelse af bramgås

Knortegæs yngler i Arktis, primært på tundraen i Sibirien, Grønland og Canada. Under trækket passerer store flokke langs Østersøens kyster, især ved Gotland, Öland, Skåne og Halland, hvor de raster på enge og i lavvandede bugter. De svenske observationsperioder ligger hovedsageligt i maj og oktober. Arten overvintrer i Vesteuropa – hovedsageligt langs kysterne i Holland, Tyskland, Danmark og Storbritannien.

Hvad spiser en bramgås?

Knortegæs lever hovedsageligt af planter. I ynglesæsonen på tundraen spiser de græs, mos og urter. Under trækket og om vinteren lever den næsten udelukkende af havplanter, især ålegræs og alger, som den græsser ved lavvande. Den kan også græsse på marker, især når tilgængeligheden af havgræs er reduceret. Ungerne opdrættes på en kost af friske tundragræsser og urter, der giver hurtig vækst til den lange vandring sydpå.

Tilbage til fugle