Vandrallen (Rallus aquaticus)

Vandriksen er en sky og hemmelighedsfuld fugl, som lever i tæt vegetation omkring vådområder, søer og rørskove. Selv om den sjældent viser sig, er den ofte til stede – dens karakteristiske hvinende lyd, der minder om grynten fra en gris, afslører dens tilstedeværelse. Arten er dygtig til at bevæge sig gennem siv og moser og er en mester i at skjule sig.

Karakteristika for vandranglen

Vandriksen er 23-28 cm lang med et vingefang på 38-45 cm. Dens krop er smal og sammenpresset fra siderne, hvilket gør det nemt for den at passere gennem tæt siv. Oversiden er brun med mørke pletter, mens undersiden er blågrå med en tydeligt tværbåndet mave i sort og hvidt. Næbbet er langt, tyndt og rødligt, og benene er gråbrune. Den flyver sjældent og modvilligt, men løber hurtigt og lydløst mellem rørskoven. Lyden er et gennemtrængende, gryntende kald – et af de mest genkendelige blandt vådområdets fugle.

Distribution af vandskinnen

Vandrallen findes i store dele af Europa, Asien og Nordafrika. I Sverige yngler den i hele landet op til det sydlige Norrland, men den er mest almindelig i de sydlige og centrale dele. Den foretrækker tætte vådområder, søbredder og moser med rigelig vegetation. De fleste svenske vandrikser trækker sydpå om efteråret til Vesteuropa, Middelhavsområdet eller Nordafrika, men i milde vintre kan nogle overvintre i det sydlige Sverige.

Hvad spiser en vandralle?

Vandrallen lever primært af smådyr som insekter, orme, snegle, krebsdyr og haletudser. Den plukker sin føde fra vandoverfladen eller gennemsøger bundmudderet med sit lange næb. Den tager også af og til små fisk og æg, og om efteråret supplerer den sin kost med frø og bær. Ungerne fodres med insekter og larver i løbet af deres første uger, så de kan vokse hurtigt.

Tilbage til fugle