Stylteløber (Himantopus himantopus)

Stylteløberen er en vadefugl, som er kendetegnet ved sine ekstremt lange, røde ben og sin elegante kropsform. Det er en sydlig art, som kun sjældent findes i Sverige, som regel sydpå under yngle- eller trækperioden. Når den dukker op, tiltrækker den hurtigt fuglekiggere takket være sit spektakulære udseende.

Karakteristika for styltevandreren

Stylteløberen er ca. 33-36 cm lang med et vingefang på 67-83 cm. Den har lange, slanke røde ben, som stikker langt ud bag kroppen i flugten. Fjerdragten er hovedsageligt sort og hvid: hvid underside og hoved kombineret med sort ryg og vinger. Næbbet er langt, tyndt og lige, perfekt tilpasset til at plukke små dyr på lavt vand. Flugten er jævn og yndefuld, og kaldet er et kort, skarpt “kek-kek”.

Udbredelse af styltevandreren

Arten yngler i varmere dele af Europa, Afrika, Asien og Australien. I Europa er den almindelig i Sydeuropa, men er i de senere år også begyndt at yngle længere mod nord. I Sverige er stylteløberen stadig en meget sjælden gæst, men enkelte vellykkede yngleforsøg er blevet dokumenteret i sydlige landskaber. Den foretrækker lavvandede vådområder, søer og laguner med åbent vand og mudrede bredder.

Hvad spiser en styltevandrer?

Stylteløberen lever hovedsageligt af insekter, små krebsdyr, orme og andre hvirvelløse dyr, som den finder på lavt vand. Den hakker sin mad op fra vandoverfladen eller stikker sit lange næb ned i bundmudderet. Nogle gange kan den også spise små fisk og haletudser. Den søger normalt føde i grupper og kan bevæge sig hurtigt og effektivt på lavt vand.

Tilbage til fugle