Strandskade (Haematopus ostralegus)
Strandskaden, med det videnskabelige navn Haematopus ostralegus, er en iøjnefaldende og robust vadefugl, som er let at genkende på sin sort-hvide fjerdragt og sit lange, orangefarvede næb. Denne art er et karakteristisk syn langs kystlinjer og vådområder i store dele af Europa og Asien, hvor den spiller en vigtig rolle i økosystemet gennem sin fødesøgningsadfærd.
Karakteristika for strandskaden
Strandskaden har en karakteristisk sort og hvid fjerdragt med lange ben og et langt, lige næb, der er lysende orange. Den er mellemstor blandt vadefuglene med en kropslængde på ca. 40-45 cm og et vingefang på 80-85 cm. Strandskaden er kendt for sin høje og larmende stemme, især i yngletiden. Hanner og hunner ligner hinanden, men hannerne har ofte en lidt mere fremtrædende “krave” af hvid fjerdragt rundt om halsen.
Udbredelse af strandskade
Strandskaden yngler i kystområder, søer og floder i Nord- og Centraleuropa og Asien. Om vinteren flytter mange bestande til kysterne i Vest- og Sydeuropa, Nordafrika og det sydlige Asien for at overvintre. Strandskaden foretrækker åbne landskaber nær vand, som f.eks. sand- og mudderstrande, strandenge og vådområder.
Hvad spiser en strandskade?
Strandskadens kost består hovedsageligt af bløddyr, krebsdyr, insekter og små fisk. Med sit kraftige næb kan den nemt bryde skaller og muslinger op. Den søger ofte føde i vandkanten, hvor den bruger sit næb til at undersøge sandet og mudderet for bytte. Strandskaden kan også søge føde fra overfladen og bruger nogle gange redskaber som f.eks. sten til at knuse skaller med.
Tilbage til fugle