Nordisk lappedykker (Podiceps cristatus)

Den skæggede lappedykker, med det latinske navn Podiceps cristatus, er en elegant vandfugl, der er kendt for sin karakteristiske fjerdragt og yndefulde dykkeevne. Denne art er en af de mest udbredte og velkendte lappedykkere og er især berømt for sin spektakulære parringsopvisning på vandet.

Karakteristika for den toppede lappedykker

Den skæggede lappedykker er en mellemstor dykkerfugl, ca. 46-51 cm lang med et vingefang på 59-73 cm. Den har en lang, smal hals og et spidst næb, som er ideelt til at fange fisk med. I yngledragt er den skæggede lappedykker meget iøjnefaldende med sin karakteristiske sort-hvide hovedtot og krave af kastanjefarvede fjer. Uden for ynglesæsonen er fjerdragten mere afdæmpet med gråbrun ryg og hvid underside. De røde øjne og det spidse næb giver dem et karakteristisk udseende, som adskiller dem fra andre vandfugle.

Udbredelse af den toppede lappedykker

Den skæggede lappedykker er vidt udbredt og findes i store dele af Europa, Asien, Afrika og Australien. Den foretrækker søer, damme og stille vandløb med rigelig vegetation, hvor den kan bygge sin flydende rede af plantemateriale. Lappedykkeren er en delvis trækfugl; bestande, der lever i koldere klimaer, flytter sydpå til varmere områder om vinteren, mens de, der lever i mildere klimaer, normalt er standfugle.

Hvad spiser skægagamen?

Den skæggede lappedykkers kost består hovedsageligt af fisk, men den spiser også vandinsekter, krebsdyr og nogle gange små padder. Den jager ved at dykke under vandet og kan blive under overfladen i op til et minut, mens den jager sit bytte. Med sin strømlinede krop og dygtige svømmeevne er den skæggede lappedykker en effektiv jæger, som kan fange fisk, der er næsten lige så store som den selv. Den bruger sit næb til at spidde eller fange sit bytte og sluger det derefter helt.

Glad for at spise: Jordnødder, Solsikkefrø til fugle

Tilbage til fugle