Stor alkefugl (Mergus merganser)

Søkongen er en stor dykkerand, som trives i klare søer, store floder og kystnære farvande. Den er en dygtig fiskejæger og kan dykke dybt for at fange sit bytte. I Sverige er den toppede lappedykker en velkendt fugl, som yngler i store dele af landet, ofte i hulrum i træer eller i specialbyggede redekasser.

Karakteristika for den store kjove

Søkongen er ca. 58-66 cm lang med et vingefang på 82-97 cm. Hannen er let at kende på sin hvide krop med sort ryg, mørkegrønne hoved og røde næb. Hunnen har en grå krop, hvid hals og et rødbrunt hoved med en kort kvast. Næbbet er smalt og rødt med savtakkede kanter, som gør det velegnet til at holde på glatte fisk. Flugten er hurtig og kraftfuld, og under vandet svømmer den store skimmer ved hjælp af sine stærke ben.

Udbredelse af den store kjove

Søkongen findes i store dele af Nordeuropa, Asien og Nordamerika. I Sverige yngler den over hele landet, men er mest almindelig i skovområder med store søer og floder. Om vinteren trækker mange storkjover til isfrie kystfarvande i Østersøen, Vesteuropa og omkring Nordsøen. Nogle individer overvintrer også i isfrie dele af svenske søer og floder.

Hvad spiser en søkonge?

Den store kjove lever hovedsageligt af fisk, som udgør størstedelen af dens føde. Den jager under vandet, hvor den kan dykke ned til flere meters dybde og forfølge sit bytte med stor præcision. Den spiser også krebsdyr, snegle og vandinsekter, især i ynglesæsonen. Ungerne fodres af hunnen med små fisk og insekter, indtil de selv kan dykke efter føde.

Tilbage til fugle