Skestork (Spatula clypeata)

Skestorken er en mellemstor svømmeand, som er let at kende på sit usædvanligt store, skeformede næb. Arten er udbredt over hele verden og er en af de mest karakteristiske blandt ænder. I Sverige er den en almindelig ynglefugl i vådområder og lavvandede søer, og den ses ofte i flokke under trækket.

Karakteristika for skeanden

Skestorken er 44-52 cm lang med et vingefang på 70-85 cm. Hannen i fuld fjerdragt har et mørkegrønt hoved, hvidt bryst, kastanjefarvede sider og et stort sort næb. Hunnen er brunmarmoreret og mere diskret, men har det samme typiske brede næb. Næbbet er udstyret med lameller, der fungerer som et filter, så arten kan filtrere små organismer fra vandet. I flugten er en blågrøn vingeplet synlig hos begge køn.

Fordeling af skeænder

Arten findes i store dele af Europa, Asien og Nordamerika. I Sverige er skestorken udbredt i de sydlige og centrale dele af landet, hvor den yngler i lavvandede søer, vådområder, bugter og damme med rig vegetation. Den undgår normalt dybt vand. Om efteråret trækker skestorken til Vesteuropa, Middelhavet, Nordafrika og dele af Mellemøsten for at overvintre.

Hvad spiser en skestork?

Skestorken lever hovedsageligt af smådyr og plantemateriale, som den suger op af vandet med sit specialiserede næb. Den spiser plankton, små krebsdyr, insektlarver og frø fra vandplanter. Den søger føde ved at feje næbbet fra side til side på lavt vand, mens den svømmer. I yngletiden er animalsk føde særlig vigtig for at give næring til både voksne og unger.

Glad for at spise: Solsikkefrø til fugle

Tilbage til fugle