Sillgrissla (Uria aalge)

Lomvien er en pelagisk havfugl, der hører til alkefamilien. Den lever det meste af året ude på havet, men kommer til klipper og øer for at bygge rede i store kolonier. I Sverige er den en karakteristisk fugl på øer som Stora Karlsö og Gotland, hvor tusindvis af par samles om sommeren.

Karakteristika for sildemågen

Lomvien er ca. 38-46 cm lang med et vingefang på 61-73 cm. Den har sortbrun overside, hvid underside og et smalt, spidst hoved med et tyndt næb. Dens øjne er mørke, og dens ben er sorte. Den kan forveksles med alkefuglen, men mangler sidstnævntes tykke næb med hvide linjer. Der findes også en variant, der kaldes “ringlomvie”, som har en hvid øjenlinje og en hvid ring omkring øjet. På vandet sidder den ofte oprejst, næsten som en lille pingvin.

Udbredelse af sildemågen

Arten findes i Nordatlanten, fra Nordamerika til Europa og videre ind i Ishavet. I Sverige yngler lomvien hovedsageligt på Gotlands kyster og øer, især Stora Karlsö og Lilla Karlsö, men der findes også mindre kolonier i andre kystområder. Om vinteren spreder fuglene sig over Nordsøen og Østersøen, hvor de lever pelagisk på havet.

Hvad spiser en lomvie?

Lomvien lever hovedsageligt af fisk, især sild, tobis og små torskefisk. Den er en dygtig dykker og kan nå ned på over 50 meters dybde for at jage sit bytte. Den lever også af krebsdyr og andre små havdyr, når der ikke er så mange fisk til rådighed. Forældrene fodrer deres unger med hele fisk, som de bærer i deres næb fra havet til klippehylderne.

Tilbage til fugle