Rød glente (Milvus milvus)

Den røde glente, med det latinske navn Milvus milvus, er en imponerende rovfugl, der er kendt for sine elegante flyvemanøvrer og sin karakteristiske kløftede hale. Arten er let genkendelig og er en favorit blandt fuglekiggere på grund af sin yndefulde og akrobatiske flyvestil.

Karakteristika for Red Gladiator

Den røde glente er en mellemstor rovfugl med en kropslængde på ca. 60-70 cm og et vingefang på 175-195 cm. Dens fjerdragt er overvejende rødbrun med mørkere vingespidser og et lysere hoved. Et af de mest karakteristiske træk ved den røde glente er dens kløvede hale, som er tydeligt synlig i flugten. Dens øjne er gule, og dens næb er kraftigt og kroget, hvilket er ideelt til at rive kød ud af byttet. Den røde glente har også lange, slanke vinger, som hjælper den med at svæve og lave hurtige manøvrer i luften.

Udbredelse af den røde glente

Den røde glente er hovedsageligt udbredt i Europa med de største bestande i Spanien, Tyskland og Frankrig. Mindre bestande findes også i Storbritannien og Skandinavien. Den foretrækker åbne landskaber med blandet skov, landbrugsjord og enge, hvor den kan søge føde og bygge sine reder. I vintermånederne kan nogle bestande i Nord- og Østeuropa trække sydpå til varmere områder, mens bestandene i Vest- og Sydeuropa for det meste er stedfaste.

Hvad spiser rødhalse?

Den røde glente er en opportunistisk ådselæder, men den jager også levende byttedyr. Dens kost består hovedsageligt af små pattedyr, fugle, insekter og ådsler. Man kan ofte se den svæve lavt over jorden på jagt efter føde eller cirkle over veje på udkig efter trafikdræbte dyr. Den røde glente bruger sit skarpe syn til at spotte byttedyr fra stor højde og dykker derefter hurtigt ned for at fange dem med sine kraftige kløer. På trods af at den er en effektiv jæger, foretrækker den ofte at spise ådsler, hvilket gør den til en vigtig del af økosystemet, da den hjælper med at holde landskabet rent for døde dyr.

Glad for at spise: Solsikkefrø til fugle, Jordnødder

Tilbage til fugle