Kents terne (Thalasseus sandvicensis)

Havternen er en mellemstor terne, som kan kendes på sin sorte hætte, hvide krop og kraftige sorte næb med en gul spids. Den er social og yngler i kolonier på åbne strande og øer, ofte sammen med andre terner og måger. Arten er relativt sjælden i Sverige og yngler kun nogle få steder, men den ses jævnligt under trækket langs vores kyster.

Karakteristika for Kent-terningerne

Kent’s terne er 37-43 cm lang med et vingefang på 86-105 cm. Den har en hvid krop, lysegrå vinger og en sort hætte, der strækker sig ned til halsen. Næbbet er langt, lige og sort med en tydelig gul spids, som er et af artens bedste kendetegn. Benene er sorte, og flugten er kraftfuld og adræt, ofte med høje kald. Kaldet er et skingert, raspende ‘kirrick’, som ofte høres i kolonierne.

Fordelingen af familien Kent

Arten forekommer langs Europas kyster samt videre til Nordafrika og dele af Asien. I Sverige yngler den meget lokalt, især i Skåne og Halland, men bestanden varierer meget fra år til år. Under trækket kan kaspiske terner ses langs hele vestkysten og i Østersøen. De svenske fugle overvintrer hovedsageligt langs Vestafrikas kyster.

Hvad spiser en havterne?

Kents terne lever næsten udelukkende af fisk, især små stimefisk som sild og tobis. Den jager ved at flyve hen over vandet, før den dykker ned og fanger sit bytte med sit kraftige næb. Nogle gange tager den også krebsdyr og små blæksprutter. Den søger ofte føde i flok og kan følge fiskestimer nær kysten eller ude på havet.

Tilbage til fugle