Kaspisk terne (Hydroprogne caspia)

Den kaspiske terne er verdens største terne og et imponerende syn langs svenske kyster og søer. Med sit kraftige udseende, store røde næb og gennemtrængende kald er den let at genkende. Arten er både majestætisk og højlydt – en sand “ternernes konge” – og i Sverige er den en sjælden, men velkendt ynglefugl visse steder i skærgården.

Karakteristika for ternen

Den kaspiske terne er 48-54 cm lang med et vingefang på 127-140 cm, hvilket gør den betydeligt større end andre terner. Den har en hvid krop, lysegrå vinger og en sort hætte i yngletiden. Næbbet er kraftigt, langt og rødt med en mørk spids – et af artens mest karakteristiske kendetegn. Benene er sorte, og flugten er kraftfuld med langsomme, dybe vingeslag. Lyden er et hårdt, gennemtrængende ‘rraaaah’ eller ‘kaaa’, som høres vidt og bredt over ynglekolonierne.

Den kaspiske ternes udbredelse

Arten findes på alle kontinenter undtagen Sydamerika og Antarktis. I Europa yngler den primært i Østersøregionen, omkring Det Kaspiske Hav og på store søer. I Sverige er de vigtigste ynglesteder i Stockholms og Norrbottens skærgård, hvor arten ofte deler øer med måger og andre terner. Om vinteren trækker kaspiske terner til Afrika, Mellemøsten og det sydlige Asien, hvor de raster langs kyster og flodmundinger.

Hvad spiser en kaspisk terne?

Ternen lever hovedsageligt af fisk, som den fanger ved at spejde fra luften og derefter dykke ned til overfladen. Den tager også krebsdyr, små pattedyr og fugleunger af og til. Arten jager ofte alene, men kan samles i små grupper, hvor der er rigeligt med fisk. Under yngletiden bæres byttet til ungerne i næbbet, og større fisk slås nogle gange mod sten eller klipper for at gøre det lettere at sluge dem.

Tilbage til fugle