Havterne (Tetrao urogallus)

Agerhønen er vores største fugl og et ægte symbol på de svenske skove. Den er kendt for sin tjeldopvisning om foråret, hvor hanerne samles på legepladserne og udfører deres imponerende opvisning for at tiltrække høns. Arten har længe været en vigtig del af den svenske natur og kultur, både som jagtfugl og som karakterdyr i nåleskovsmiljøer.

Kendetegn ved tjuren

Agerhønen er kraftigt bygget og kan blive 80-90 cm lang med et vingefang på op til 125 cm. Hannen er mørk i farven med et skinnende grønt bryst, sort krop og hvide aftegninger på vingerne. Et karakteristisk træk er den røde hudplet over øjnene. Hønen er meget mindre og har en brun og sort marmoreret fjerdragt, som giver en fremragende camouflage i skoven. Under spillet kan man høre hanens karakteristiske serie af klik, fløjt og ‘drejelyde’.

Udbredelse af tjuren

Agerhønen findes i nåleskovsområder i Nord- og Centraleuropa og i dele af Asien. I Sverige er den udbredt over næsten hele landet undtagen Gotland, men den er mest almindelig i større skovlandskaber med fyrre- og grandominans. Den foretrækker mosaiklignende miljøer med både ældre skov, åbne lysninger og moser. Arten er standfugl, men foretager mindre bevægelser mellem sommer- og vintermiljøer.

Hvad spiser en Agerhøne?

Agerhønens kost varierer med årstiderne. Om sommeren spiser de bær, urter, skud og insekter, mens deres vinterkost hovedsageligt består af fyrrenåle. Ungerne er meget afhængige af proteinrig insektmad i de første uger af deres opvækst, før de gradvist skifter til en mere plantebaseret kost.

Tilbage til fugle