Hættemåge (Chroicocephalus ridibundus)

Hættemågen, med det videnskabelige navn Chroicocephalus ridibundus (tidligere kendt som Larus ridibundus), er en mellemstor måge, der er kendt for sit karakteristiske “latterskrig”. Denne fugl er den mest almindelige mågeart i store dele af Europa og Asien, og den er let at genkende på sin adrætte flugt og sociale natur. Hættemågen er en tilpasningsdygtig art, der trives i en række forskellige vandrige miljøer.

Karakteristika for hættemågen

Hættemågen har en slank krop med en længde på ca. 37-43 cm og et vingefang på 94-105 cm. Om sommeren har den et karakteristisk mørkt chokoladebrunt hoved, mens resten af kroppen er hvid med lysegrå vinger og ryg. Den har røde ben og et rødt næb med en sort spids. Om vinteren bliver hovedet hvidt med mørke pletter. Ungfuglene er mørkere med et mere plettet udseende og mangler den mørke top.

Udbredelse af hættemåge

Hættemågen er vidt udbredt i Europa, Asien og dele af det nordlige Afrika. Det er en trækfugl, som overvintrer længere sydpå, fra Middelhavskysten til Afrika og det sydlige Asien. Hættemågen yngler i kolonier ved ferskvandssøer, floder og vådområder, men kan også findes i kystområder og endda i byparker og damme.

Hvad spiser en hættemåge?

Hættemågens kost er varieret og omfatter små fisk, insekter, orme, små krebsdyr og endda plantedele. Den er dygtig til at fange føde i flugten, men søger også aktivt efter føde på jorden, især i nærheden af vand. I yngletiden kan hættemågen også spise æg og unger fra andre fuglearter. Dens evne til at udnytte en række forskellige fødekilder har bidraget til dens succes som art.

Tilbage til fugle