Dværgterne (Sternula albifrons)

Dværgternen er vores mindste terne og en ægte kystfugl med elegante bevægelser og et karakteristisk skarpt kald. Den yngler i kolonier på sandstrande og grusbanker og er meget sårbar over for forstyrrelser. På trods af sin lille størrelse er den en dygtig jæger og en hurtig flyver, som ofte er synlig, når den flyver over vandoverfladen, før den dykker efter små fisk.

Karakteristika for dværgterne

Dværgternen er kun 22-25 cm lang med et vingefang på 48-55 cm, hvilket gør den betydeligt mindre end de fleste andre terner. Den er let at kende på sin hvide pande, sit sorte hoved og sit gule næb med en sort spids. Vingerne er smalle og spidse, og benene er gule. I flugten ser den meget let og adræt ud med hurtige vingeslag og korte dyk. Lyden er et lyst, fløjtende “kit”, som ofte høres i kolonierne.

Udbredelse af dværgterne

Arten yngler langs kyster, flodmundinger og sandbanker i Europa, Asien og Nordafrika. I Sverige findes dværgternen hovedsageligt langs syd- og østkysten, især i Skåne, Blekinge, Öland og Gotland. Bestanden er gået tilbage i løbet af det 20. århundrede som følge af udnyttelse og forstyrrelser på strandene, og arten er nu rødlistet i Sverige. Om vinteren trækker dværgternen til tropiske kyster i Vestafrika og det sydlige Asien.

Hvad spiser en dværgterne?

Dværgternen lever hovedsageligt af små fisk som f.eks. stavsild og yngel af andre arter. Den jager ved at flyve hen over vandoverfladen og derefter dykke ned for at fange sit bytte. Den kan også tage insekter og små krebsdyr, især når den opfostrer unger. Ungerne fodres af begge forældre med små fisk, der leveres direkte i næbbet.

Tilbage til fugle