Canadagås (Branta canadensis)

Canadagåsen er en stor og kraftig gåseart, der oprindeligt kommer fra Nordamerika, men som nu er veletableret i Europa. Den blev indført til Sverige i det 20. århundrede og har siden spredt sig over store dele af landet. Arten er kendt for sit høje trompeterende kald og for ofte at blive set i flokke ved søer, vådområder og landbrugsarealer.

Kendetegn ved canadagåsen

Canadagåsen er 90-105 cm lang med et vingefang på 150-180 cm og kan veje op til 6-7 kg. Den er let at kende på sit sorte hoved og hals med en hvid kindplet, der strækker sig ind under hagen. Kroppen er brungrå med en lysere underside, og benene er sorte. Flyveformationen er ofte i det typiske V-mønster, som sparer energi under lange træk. Kaldet er et højt, trompeterende “ah-honk”, som ofte kan høres på lang afstand.

Udbredelse af canadagås

Arten er hjemmehørende i Nordamerika, hvor den yngler over store dele af kontinentet. I Europa og Sverige blev den indført i det 20. århundrede og har siden etableret sig i mange søer, damme, vådområder og landbrugsarealer. I dag er canadagåsen en fastboende fugl i store dele af Sverige, men nogle bestande trækker over kortere afstande for at undgå isdækkede farvande om vinteren.

Hvad spiser en canadagås?

Canadagåsen er planteædende og lever primært af græs, urter, blade og vandplanter. Den kan godt lide at græsse på marker og golfbaner, hvilket nogle gange fører til konflikter med mennesker. I yngletiden kan den også spise frø og korn. Ungerne lever af den samme føde som de voksne, men søger ofte føde på lavt vand, hvor planterne er let tilgængelige.

Glad for at spise: Solsikkefrø til fugle

Tilbage til fugle