Almindelig vipstjert (Vanellus vanellus)

Tornskaden er en velkendt vadefugl, som ofte ses på åbne marker, enge og kyster. Den er let at kende på den lange, smalle kvast på hovedet og de brede, afrundede vinger. Arten har længe været et forårstegn i Sverige, da den ofte vender tilbage i det tidlige forår, allerede i marts.

Kendetegn ved spætmejsen

En fuldvoksen vibe er ca. 28-31 cm lang med et vingefang på 67-72 cm. Fjerdragten er sort og hvid med et grønligt skær på ryggen. Både hanner og hunner har en kvast, men hannens er ofte længere og mere udtalt. I flugten kan spætmejsen kendes på sine brede vinger og langsomme, vuggende vingeslag. Lyden er et hvinende “vi-p!”. som også har givet arten dens navn.

Udbredelse af tornskader

Viben yngler i store dele af Europa og det nordlige Asien, og i Sverige findes den over hele landet undtagen i de mest bjergrige områder. Den foretrækker åbne landskaber med fugtig jord, som f.eks. enge, græsgange og marker. Mange svenske viber trækker om efteråret til sydligere breddegrader, herunder Vesteuropa og Nordafrika, for at overvintre.

Hvad spiser en topmejse?

Viben lever hovedsageligt af små hvirvelløse dyr. Den fouragerer på jorden og samler insekter, orme, snegle og edderkopper op. Nogle gange stamper den med fødderne på jorden for at lokke orme op til overfladen. Deres kost varierer afhængigt af årstiden og tilgængeligheden, men insekter udgør en stor del af deres kost i yngletiden, hvor ungerne har brug for proteinrig føde.

Glad for at spise: Melorm

Tilbage til fugle