Solsort (Melanitta fusca)

Sortanden er en kraftigt bygget dykand, der trives i kystnære havmiljøer og dybe søer. Den er nært beslægtet med sortand og hvidnæse og er en typisk nordlig art i både Sverige og resten af Europa. Arten er let at kende på hannens sorte fjerdragt med hvide pletter og det tykke, farverige næb.

Karakteristika for den sorte farve

Solsorten er 48-55 cm lang med et vingefang på 80-90 cm. Hannen er helt sort med en tydelig hvid plet foran øjet og et kraftigt orangegult næb med sort bund. Hunnen er mørkebrun med lysere pletter på kinderne og halsen, hvilket gør hende mere diskret, men stadig genkendelig. Begge køn har robuste kroppe og korte haler, og i flugten er de brede vinger og hurtige, lige vingeslag synlige. Kaldet er en dyb, fløjtende lyd, som høres i parringstiden.

Udbredelse af solsorte

Arten yngler i Nordeuropa og Asien, ofte i søer og vandløb i nåleskove og bjergområder. I Sverige yngler svalen hovedsageligt i Norrland, men den forekommer også langs kysten i det sydlige Sverige. Om vinteren trækker de fleste til isfrie kyster i Vesteuropa og omkring Østersøen, hvor man ofte ser store flokke på åbent vand. Nogle individer tilbringer også vinteren i Sydsverige, hvis isen ikke lægger sig.

Hvad spiser en solsort?

Sortfisken er en dykker, der hovedsageligt lever af bunddyr som muslinger, snegle, krebsdyr og små fisk. Den dykker ofte dybt og kan være under vandet i op til et halvt minut, når den søger føde på havbunden. I ynglesæsonen suppleres dens kost med vandinsekter og larver, som er særligt vigtige for ungerne.

Tilbage til fugle