Grønirisk (Tringa glareola)

Grønbenet rørhøne er en lille og livlig vadefugl, som man ofte finder i vådområder, moser og enge. Den kan kendes på sit lyse, hvinende kald, som ofte høres, når den flyver op fra kysten. Arten er en trækfugl og et almindeligt syn under både forårs- og efterårstrækket i Sverige.

Kendetegn ved grønfinken

Grønfinken er ca. 19-21 cm lang med et vingefang på 35-39 cm. Oversiden er brun med lyse pletter, mens undersiden er hvid med svage striber på brystet. Benene er gulgrønne – hvilket har givet arten dens svenske navn – og næbbet er lige, tyndt og mørkt. I flugten står de lange, slanke vinger og den hvide overside i kontrast til den mørke hale. Lyden er et hurtigt, hvinende “kly-kly-kly”, som ofte forlænges, når fuglen letter.

Udbredelse af grønfinken

Arten yngler i Nordeuropa og Asien, ofte i moser og våde skovområder. I Sverige er den udbredt over store dele af landet, men er mest almindelig i Norrland og i hedeområderne i bjergene. Under trækket ses den i flokke ved søer, damme og kystnære vådområder. Grønirisken overvintrer i det tropiske Afrika syd for Sahara og foretager derfor en lang rejse hvert år.

Hvad spiser en grønirisk?

Grønfinken lever hovedsageligt af små hvirvelløse dyr som insekter, orme, skaller og krebsdyr. Den hakker sin føde op fra jordoverfladen eller lavt vand og kan også fange små insekter i luften. Under trækket supplerer den sin kost med plantedele og frø, når der er mangel på anden føde.

Glad for at spise: Melorm

Tilbage til fugle