Storspove (Limosa lapponica)

Storspoven er en stor og slank vadefugl, som hører til sneppefamilien. Den er især kendt for sine lange træk – nogle bestande foretager nogle af de længste non-stop flyvninger blandt alle fugle. I Sverige ses storspoven både som ynglefugl på moser i nord og som trækfugl langs kysterne.

Karakteristika for myrefuglen

Storspoven er ca. 37-41 cm lang med et vingefang på 70-80 cm. Den har et langt, let opadbøjet næb, som er lyserødt ved basis og mørkere mod spidsen. Oversiden er brungrå og undersiden lys, men i yngledragt bliver brystet og bugen varmt rødbrun. Arten kan forveksles med storspoven, men adskiller sig ved sit længere næb og andre proportioner. I flugten er de lange, smalle vinger og den hvide kile på ryggen synlige.

Udbredelse af rørhøgen

Storspoven yngler i Nordeuropa og Asien med vigtige yngleområder i Skandinavien, Sibirien og Island. I Sverige findes den hovedsageligt i de nordlige marskområder. Under trækket ses store flokke langs vestkysten og i Østersøområdet. Nogle bestande trækker til Vesteuropa for at overvintre, mens andre fortsætter længere sydpå til Vestafrika, Den Arabiske Halvø og så langt som til Australien og New Zealand.

Hvad spiser en myrefugl?

Storspoven lever hovedsageligt af små hvirvelløse dyr som orme, bløddyr, krebsdyr og insekter. Den bruger sit lange næb til at undersøge bundsedimenter og mudder i vådområder for byttedyr. Under trækket og i vinterkvarteret spiser de også skaller, muslinger og nogle gange plantedele som f.eks. frø. De fouragerer normalt i flokke, især på tidevandsstrande, hvor der er rigeligt med føde.

Glad for at spise: Solsikkefrø til fugle

Tilbage til fugle