Rosenstjerne (Sterna dougallii)

Rosenstæren er en elegant og slank terne, der tilhører mågefamilien. Den er kendt for sin lyse fjerdragt, lange haler og let lyserøde mave i yngletiden, hvilket har givet arten dens navn. Havternen er sjælden i Sverige, men kan findes som en lejlighedsvis gæst ved kysterne.

Kendetegn ved rosenternen

Rosenstæren er ca. 33-36 cm lang og har et vingefang på 67-76 cm. Den har hvid fjerdragt, en sort hætte på hovedet og et smalt, mørkt næb, som ofte har en rødlig bund. I yngletiden udvikler den en karakteristisk lyserød farve på undersiden, hvilket gør den unik blandt ternerne. De lange, hvide haler forlænger fuglens silhuet og får den til at se særlig yndefuld ud i flugten. Vingerne er smalle og spidse, og flugten er hurtig og adræt.

Udbredelse af rosenstæren

Arten findes langs kyster og øer i Atlanterhavet, Det Indiske Ocean og Stillehavet. I Europa yngler den hovedsageligt langs Atlanterhavskysten, herunder Irland, Storbritannien og Frankrig. I Sverige ses rosenstæren meget sjældent, mest som trækgæst eller lejlighedsvis besøgende på de sydlige og vestlige kyster. Den foretrækker åbne havområder med nærhed til små øer eller sandbanker, hvor den kan bygge rede.

Hvad spiser en rosenstær?

Rosenstæren lever hovedsageligt af små fisk, som den fanger ved at dykke ned i vandet fra luften. Den kan også tage krebsdyr og marine insekter. Ligesom andre terner jager den normalt i flokke og følger fiskestimer tæt på kysten. Den fouragerer både tæt på kysten og ude på havet, hvor den dykker hurtigt med sine lange vinger og konstant holder øje med bevægelser i vandet.

Tilbage til fugle