Småfugle i haven: tips til en fuglerig oase

Mød dine hemmelige havenaboer

Forestil dig din have som en livlig teaterscene, hvor små eventyr udspiller sig hver dag. Det er en slags all-inclusive hotel for en fascinerende gruppe af havens fugle – dine hemmelige naboer, som lever deres liv lige uden for dit vindue. Ved at lære disse fjerede gæster at kende kan du forvandle en almindelig eftermiddag til en spændende naturoplevelse. Hver art har sin egen personlighed, sine egne vaner og unikke overlevelsesstrategier, som gør haven til et sted, hvor man hele tiden går på opdagelse.

Fra den modige og akrobatiske slørugle, som ubesværet hænger på hovedet for at nå et saftigt insekt, til den territoriale rødhals, som patruljerer sin grund med et stolt bryst – hver fugl spiller en vigtig rolle i havens økosystem. Arter som blåmejsen og løvsangeren er blevet eksperter i at leve side om side med os mennesker. De har tilpasset sig vores tilstedeværelse og ser vores haver som sikre tilflugtssteder med masser af mad og husly. Hvis du forstår deres adfærd, får du nøglen til ikke bare at kigge, men til virkelig at se og værdsætte det myldrende liv udenfor.

Nøgler til artsidentifikation

At kunne skelne mellem forskellige småfugle i haven er det første skridt mod en dybere forståelse. Ved første øjekast kan mange arter se ens ud, men et par enkle tricks kan hjælpe dig med at identificere dem. Se ikke kun på farve og størrelse, men vær opmærksom på, hvordan de bevæger sig, og hvad de spiser. En perleugle er markant større og mere robust end den adrætte blåmejse, som ofte bevæger sig i hurtige, rykvise ryk. Finkernes kraftige næb er perfekt designet til at knække hårde frø, mens den lille sangers slanke næb er et præcisionsværktøj til at plukke insekter ud af snævre rum.

Ved at observere disse detaljer kan du snart begynde at genkende de forskellige arters unikke “personligheder”. Inden længe vil du kunne identificere dem på afstand, bare ved at se, hvordan de bevæger sig mellem grenene eller nærmer sig foderbrættet.

Nedenfor finder du en tabel, som kan hjælpe dig med at identificere nogle af de mest almindelige gæster i svenske haver.

De mest almindelige småfugle i svenske haver

Oversigt over de mest almindelige arter med karakteristika og observationshyppighed

Type	Størrelse	Vigtigste karakteristika	Observationsfrekvens	Bedste observationstidspunkt
Tengmalms okse	14 cm	Sort hoved med hvide kinder, gult bryst med sort stribe. Frygtløs og nysgerrig.	Meget almindelig	Hele året rundt, især ved fuglebordet om vinteren.
Blåmejse	12 cm	Blåt hoved, hvide kinder og gult bryst. Akrobatisk og livlig.	Meget almindelig	Hele året rundt, ofte i flokke med grågæs.
Pilfinke	14 cm	Gråbrun med brunt hoved og en karakteristisk sort plet på kinden. Social.	Fælles	Hele året rundt, ofte i grupper på jorden under fuglebordet.
Robin	14 cm	Orangerødt bryst og ansigt. Oprejst kropsholdning og ofte alene.	Fælles	Året rundt, men mere synlig om vinteren, når den forsvarer sit territorium.
Solsort	25 cm	Hannen er helt sort med et gult næb. Hunnen er brun. Synger smukt.	Meget almindelig	Hele året rundt, ofte hoppende på græsplænen.

Tabellen viser, at arter som skovhornuglen og blåmejsen er meget pålidelige gæster i de fleste haver, mens rødhalsen ofte er mere ensom. Ved at kende deres typiske adfærd ved du, hvor og hvornår du skal kigge.

Forstå de daglige rutiner

Småfuglenes liv følger en tydelig døgnrytme, der styres af lys- og fødemuligheder. De er mest aktive i de tidlige morgentimer og igen sidst på eftermiddagen, hvor de febrilsk søger efter føde for at fylde deres energireserver op. Ved middagstid, især på varme sommerdage, tager de ofte en pause og søger ly i tætte buske og træer for at hvile og undgå rovdyr. Hvis du kender disse rutiner, kan du planlægge dine observationer og øge dine chancer for at se dem, når de har allermest travlt.

Denne viden er særlig vigtig om vinteren, når føden er knap, og hver eneste kalorie tæller. Projektet “Vinterfåglar Inpå Knuten”, som siden 2006 har indsamlet data fra frivillige over hele Sverige, giver et fantastisk indblik i, hvilke arter der bliver hængende i de kolde måneder. Statistikken viser tydeligt, at troldand, blåmejse og bogfinke er blandt de mest almindelige besøgende. For eksempel er sløruglen blevet observeret i over 50 % af alle deltagende haver, hvilket gør den til en af vores mest trofaste naboer, når sneen dækker jorden. Hvis du vil dykke dybere ned i statistikken, kan du besøge Vinterfaglar.se.

Grafikken nedenfor opsummerer nogle af de vigtigste fordele ved at have et rigt fugleliv i dit nabolag.

Som diagrammet viser, bringer fuglene ikke kun skønhed og sang. De fungerer også som naturens egne gartnere ved at regulere skadedyrspopulationer og bidrage til biodiversitet, hvilket skaber en sundere og mere levende have for os alle.

Afkodning af småfuglenes hemmelige sprog og livsstil

Din have er ikke bare en samling planter – det er en levende scene, hvor der hver dag udspiller sig intense dramaer. Hver lille fugl i haven har en hovedrolle i sin egen historie om overlevelse, konkurrence og familieliv. Hvis du lærer at afkode deres adfærd og kommunikation, vil din have blive forvandlet fra en rolig udsigt til en fængslende naturfilm lige uden for dit vindue. Fuglenes verden er fyldt med avancerede sociale regler og imponerende færdigheder, som det er utroligt spændende at følge.

Se bare på deres byggeteknik, som er langt mere end bare at flette et par kviste sammen. Løvsangeren, som er en af vores mindste fugle, er en mesterarkitekt. Den kan bygge flere komplekse, kugleformede reder af mos og blade, selv om kun én af dem rent faktisk bliver brugt til at opfostre unger. Spætten har en mere pragmatisk tilgang. Den er en dygtig genbruger, der gerne overtager og tilpasser gamle fuglekasser og omhyggeligt fjerner gammelt materiale for at skabe det perfekte hjem til sit nye kuld.

Sangen, flokken og den sociale dynamik

Fuglesang kan ses som havens egen musik, men den er meget mere end bare smukke melodier. Det er faktisk et sofistikeret kommunikationssystem. Når en rødhals synger af fuld kraft ved daggry, er det ikke bare en romantisk gestus. Det er en klar markering af territoriets grænser, som skal skræmme konkurrenter væk. Sangen er mest intens om foråret, når konkurrencen om de bedste redepladser er på sit højeste. At forstå dette giver morgenkoncerten en helt ny betydning.

En anden almindelig adfærd er, når mejser, såsom solsorte og blåmejser, bevæger sig gennem haven i organiserede “flokke”. Disse blandede flokke er ikke tilfældige samlinger, men strategiske samarbejder. Ved at arbejde sammen øger de deres chancer for at finde føde og, hvad der er lige så vigtigt, for at opdage rovdyr i tide. Med flere øjne og ører, der holder øje, kan hver fugl bruge mere tid på at finde føde, hvilket er afgørende, især om vinteren. Deres konstante flaksen mellem grenene er et perfekt eksempel på effektivt teamwork i naturen. Læs mere om, hvordan du kan tilpasse din have til deres behov i vores guide til fodring af småfugle.

Livet i overensstemmelse med årstiderne

Småfuglenes liv følger en streng årstidskalender. Foråret er en eksplosion af aktivitet med intens redebygning og pardannelse. Sommeren er en travl yngletid, hvor forældrene arbejder utrætteligt på at fodre deres sultne unger. Når efteråret kommer, skifter fokus til opbygning af fedtreserver til vinteren. For mange fugle er dette en kritisk periode, som afgør, om de vil overleve de kolde måneder.

Denne Wikipedia-side om den store hornugle viser et udbredelseskort over de forskellige underarter af arten.

Kortet viser gåsens tilpasningsevne med bestande, der strækker sig over hele Eurasien. Denne imponerende spredning er et vidnesbyrd om artens vellykkede strategier for at klare sig i forskellige klimaer og miljøer, fra svenske haver til fjerntliggende skove. Ved at forstå disse livscyklusser kan du skabe en have, der støtter dine bevingede naboer gennem alle årstidens udfordringer.

Bliv en mester i strategisk fuglefodring

At fodre småfugle i haven er så meget mere end bare at smide en håndfuld frø ud. Forestil dig, at du driver en populær restaurant, hvor hver gæst har unikke smagspræferencer og ernæringsmæssige behov. Ligesom på en restaurant skifter menuen efter årstiden. En smart fodringsstrategi handler om at skabe et indbydende miljø, der tiltrækker de fugle, du gerne vil se, og samtidig understøtter deres sundhed hele året rundt. Det er kunsten at forstå menuen og servere den rigtige ret på det helt rigtige tidspunkt.

Ved at vælge den rigtige mad kan du aktivt styre, hvilke gæster der besøger din “restaurant”. Det er lidt ligesom at vide, at feinschmeckere sætter pris på en eksklusiv ingrediens, mens andre er tilfredse med mere simpel mad. For eksempel elsker mejser som stor vandsalamander og blåmejse fede nødder og talgkugler – en rigtig energibombe. Finker er derimod som børn i en slikbutik, når de får øje på solsikkekerner, og deres kraftige næb er perfekt designet til at knuse dem.

Sæsonbestemt menu til dine småfugle

Småfuglenes fødebehov ændrer sig dramatisk med årstiderne, ligesom naturen uden for dit vindue. Ved at tilpasse det, du serverer, kan du give dem præcis den hjælp, de har brug for til at klare årstidens udfordringer.

Forår (marts-maj): I løbet af foråret er der brug for proteinrig “babymad”. Den naturlige kost består af insekter, men du kan hjælpe ved at tilbyde f.eks. melorme. Det gør det lettere for forældrene at fodre deres unger og giver kuldet en god start på livet. Det er dog en god idé at undgå hele jordnødder eller store stykker, som kan udgøre en kvælningsfare for de små kyllinger.
Sommer (juni-august): Om sommeren er naturens spisekammer som regel velforsynet. Mange vælger at holde en pause fra fodringen, hvilket opmuntrer fuglene til at finde deres naturlige føde. Hvis du stadig vil fortsætte med at fodre, skal du give mindre mængder og være omhyggelig med at holde fodringsområdet rent for at undgå at sprede sygdomme i varmen.
Efterår (september-november): Når det kolde vejr sætter ind, begynder fuglene at opbygge deres fedtreserver. Introducer gradvist mere energirigt foder som sorte solsikkefrø og talgkugler. Det er som at genoplade batterierne efter en lang og krævende periode.
Vinter (december-februar): Nu handler det om at overleve. Fødevarer med høj energi er afgørende. Jordnødder, talg og afskallede solsikkefrø fra Pippifoder giver maksimal energi med minimal indsats. En velassorteret foderautomat kan være forskellen mellem liv og død, når sneen ligger dybt. Faktisk viser undersøgelser, at vinterfodring kan øge småfuglenes overlevelse betydeligt. Forskning viser, at antallet af småfugle i haven kan stige med helt op til 30-40 procent i nogle områder takket være tilskudsfodring. Læs mere om resultaterne af fugletællingerne på Vinterfaglar.se.

Placering af foderautomat og hygiejne

Hvor du placerer din mad, er næsten lige så vigtigt som det, du serverer. Sørg for at dække bordet på et sikkert og indbydende sted. Placer foderbrættet tæt på buske eller træer, så småfuglene hurtigt kan komme i dækning, hvis en spurvehøg skulle dukke op. Samtidig skal det ikke være så tæt på, at katte kan bruge buskene som skjulested for et angreb. En god tommelfingerregel er 2-3 meter fra det nærmeste skjul.

Hygiejne er afgørende for at sikre, at din gode gerning ikke bliver en smittekilde. Rengør fuglefoderautomater og fuglebade regelmæssigt med varmt vand og en børste. Lad dem tørre helt, før du fylder dem igen. Ved at holde dem rene mindskes risikoen for sygdomme som gul feber, der kan ramme finker hårdt. Et andet tip er ikke at fylde for meget mad i ad gangen, så det forbliver friskt. Mange mennesker undrer sig også over almindelige madrester. I vores artikel kan du lære mere om havregryn til fugle, og hvad du bør overveje.

Indret din have som småfuglenes drømmehjem

At skabe et blomstrende tilflugtssted for småfugle i haven er lidt som at være ejendomsudvikler for naturen. Forestil dig din grund som et eksklusivt feriested, der er udstyret med forskellige “kvarterer” til føde, husly og socialt liv. Et virkelig fuglevenligt miljø er meget mere end bare en foderplads; det er et helt økosystem, hvor hver eneste busk, træ og vandvej spiller en vigtig rolle. Med et gennemtænkt design kan du forvandle din have til et levende mødested for et rigt fugleliv.

Skab etager med liv

En af de mest effektive strategier er at bygge haven op med vegetation i forskellige ‘niveauer’. Ligesom i en boligblok har hvert niveau sin egen funktion og tiltrækker bestemte beboere.

Jordniveau: Efterlad nedfaldne blade og kompost under bunddækkeplanter. Det skaber en naturlig buffet af orme og insekter, som er et festmåltid for arter som løvsanger, solsort og rødhals, der systematisk gennemsøger jorden.
Busklaget: Plant tætte buske og krat som f.eks. månebær eller hyldebær. De fungerer som sikre skjulesteder og perfekte redepladser. Fugle som solsorte og grønirisker kan her finde ly for både rovdyr og dårligt vejr.
Kronetaget: Højere træer som birk eller røn giver fremragende udsigtspunkter. Fra toppen kan fuglene holde øje med farer og synge for at hævde deres territorier. Træerne er også en vigtig kilde til insekter og, afhængigt af arten, bær og frø om efteråret.

Denne lagdelte tilgang skaber et dynamisk miljø, hvor mange forskellige arter kan leve side om side uden at skulle konkurrere om de samme ressourcer. Denne form for bevidst haveplanlægning bliver stadig vigtigere i takt med, at vores nabolag ændrer sig. Mellem 2005 og 2010 steg det samlede areal af haver til enfamiliehuse fra omkring 374.000 hektar til 378.000 hektar. Det giver os haveejere et større ansvar, men også en stor mulighed for at skabe værdifulde levesteder. Læs mere om udviklingen af de svenske haveområder i denne rapport.

Vand og planter, der tiltrækker

Vand er afgørende for fugle. Et simpelt fuglebad bliver hurtigt et populært samlingssted, hvor de kan drikke og holde deres fjerdragt i form. For at gøre det endnu mere indbydende kan du tilføje lyden af dryppende eller rislende vand, som fungerer som et signal om frisk vand, der kan høres på lang afstand.

Valget af planter er også vigtigt. Vælg sorter, der fungerer som naturlige fødekilder. Rønnebær er en stor favorit om efteråret, og blomstrende planter som solhat og asters tiltrækker insekter om sommeren, som igen bliver til føde for fugle. Tænk på sæsonplanlægning: Vælg planter, der blomstrer og bærer frugt på forskellige tidspunkter af året. På den måde bliver din have en pålidelig ressource, der giver mad længe før naturens eget spisekammer er klar, hvilket gør den uvurderlig for de lokale fugle hele året rundt.

Forstå småfuglenes fremtid i en verden i forandring

De små fugle i din have, som du ser hver dag, er ikke bare smukke besøgende, men en del af en større, løbende historie om tilpasning og overlevelse i Sverige. Deres liv er formet af alt fra et skiftende klima til voksende byer. Når du forstår de kræfter, der påvirker dem, kan du gøre din have til mere end bare et smukt sted – den kan blive en vigtig del af løsningen og et fristed for fuglene.

Udfordringer i et moderne landskab

Nutidens småfugle står over for nye forhindringer. Et mere intensivt landbrug har reduceret mængden af vilde planter og insekter, hvilket gør det svært for mange arter at finde føde. Samtidig vokser byerne og skaber det, der kaldes habitatfragmentering. Det betyder, at store, sammenhængende naturområder bliver brudt op i små, isolerede grønne øer. Forestil dig, at de naturlige “veje”, som fuglene bruger til at finde føde, ly og mage, pludselig bliver afskåret, så hver eneste rejse bliver risikabel.

Det forklarer, hvorfor nogle fugle, som f.eks. den tilpasningsdygtige slørugle, klarer sig godt i vores haver, mens mere specialiserede arter har det svært. Når nogle arter trives på bekostning af andre, opstår der en ubalance, og fuglesangens mangfoldighed risikerer at blive tavs i det lange løb.

I Sverige har vi længe overvåget udviklingen i fuglebestandene, hvilket giver os et klart billede af situationen. En stor analyse af over 250 arter viser, at 31 procent er steget i antal i løbet af de sidste 20 år, mens 26 procent er faldet. Disse tal viser, at situationen er kompleks med både vindere og tabere. For dem, der vil dykke dybere ned, er der mere at læse i den svenske miljøstyrelses populationsundersøgelse.

Tabellen nedenfor giver et overblik over, hvordan nogle af vores mest almindelige havefuglebestande har udviklet sig, og hvilke faktorer der påvirker dem.

Bestandstendenser for almindelige havefugle

Oversigt over, hvordan bestandene af forskellige småfuglearter har ændret sig over tid

Kunst	Trend de sidste 20 år	Ændring (%)	Vigtigste indflydelsesrige faktorer	Prognose for fremtiden
Hvidhalset gås	Stabil/let stigning	+5%	Meget tilpasningsdygtig, begunstiget af fuglefodring og bymiljøer.	Stabil
Arrowfinch	Stærk stigning	+40%	Har med succes tilpasset sig menneskelige miljøer, især i det sydlige Sverige.	Positiv
Grønirisk	Kraftigt fald	-60%	Stærkt påvirket af sygdommen gul blister (trichomoniasis).	Usikkert, afhængigt af sygdomsstatus.
Gulspurv	Kraftigt fald	-55%	Påvirket af ændringer i landbrugslandskabet og reduceret fødevaretilgængelighed.	Bekymrende, kræver handling.
Solsort	Lille fald	-10%	Nogle vintre er hårde, men arten er generelt modstandsdygtig.	Relativt stabil

Sammenfattende viser tabellen, at tilpasningsevne er nøglen. Arter som pilfinken og den store vandsalamander, som kan leve tæt på mennesker, klarer sig godt. Derimod har specialister som gulspurven og sygdomsramte arter som grønirisken oplevet en dramatisk tilbagegang.

Din have som en del af løsningen

På trods af de dystre tal for nogle arter er der grund til optimisme. En målrettet bevaringsindsats har vist sig at virke, og du kan som haveejer spille en vigtig rolle. Ved at deltage i borgervidenskab, som f.eks. fugletællinger, bliver dine observationer til værdifulde data, som hjælper forskere med at forstå populationstendenser og udforme effektive bevaringsforanstaltninger.

Ved at skabe et fuglevenligt miljø, sørge for den rigtige mad og rapportere dine observationer, vil din have blive forvandlet fra et passivt sted til et aktivt fristed. Du bliver en del af indsatsen for at bevare de småfugle i din have, som du holder så meget af, og sikre, at deres sang fortsat kan høres af fremtidige generationer.

Bliv ekspert i at observere og dokumentere dine opdagelser

At gå fra bare at kigge på fugle til rent faktisk at observere dem er som at opdage en helt ny verden i sin egen baghave. Det handler ikke om at have den dyreste kikkert, men om at vide , hvordan og hvornår man skal kigge. De bedste tidspunkter for at se småfugle i haven er normalt i de “gyldne timer” – tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen. Det er her, aktiviteten er på sit højeste. Find et godt sted at kigge, måske fra et køkkenvindue eller et roligt hjørne af terrassen, hvor du kan være stille og falde ind i mængden uden at skræmme dem væk.

Det er spændende at se på, men at dokumentere, hvad du ser, er det, der virkelig opbygger din viden over tid. At føre en simpel fugledagbog kan være utroligt givende. Tænk på det som at skrive en biografi om din have, én observation ad gangen. Ved regelmæssigt at skrive ned, hvilke arter du ser, hvad de gør, og hvor mange der er, skaber du en værdifuld database. Denne personlige logbog vil ikke kun være et sjovt minde, men også et praktisk værktøj, der kan afsløre spændende mønstre i din lokale natur.

Fra notesbøger til borgervidenskab

Din fugledagbog behøver ikke at være avanceret for at være nyttig. Det vigtigste er, at du er konsekvent. Start med at notere et par enkle detaljer for hver observation, du gør.

Dato og klokkeslæt: Helt afgørende for at opdage årstidsvariationer.
Arter og antal: Hvor mange individer af hver art ser du?
Placering: Hvor i haven var de? Ved fuglebrættet, i æbletræet eller på jorden?
Adfærd: Hvad gjorde de? Spiste de, sang de, byggede de rede eller jagede de måske hinanden?
Vejret: En hurtig bemærkning om temperatur, vind og om det regner eller er solskin. Vejret har stor indflydelse på fuglenes adfærd.

Disse små detaljer kan virke ubetydelige hver for sig, men tilsammen giver de værdifuld information. I dag findes der også digitale værktøjer, som gør det nemmere end nogensinde. Apps som Artsportalen hjælper dig ikke kun med at identificere fugle gennem billeder og lyde, men giver dig også mulighed for at rapportere dine observationer direkte. Ved at dele, hvad du ser, bliver du en del af borgervidenskaben, hvor tusindvis af naturelskeres indsats hjælper forskere med at forstå, hvordan baggårdsbestande af småfugle klarer sig over hele landet.

Fotografér med respekt

Hvis du vil skabe visuelle minder om dine bevingede gæster, er fotografering et godt supplement. Det er dog utroligt vigtigt altid at sætte fuglenes velbefindende først. At jage en fugl for at få det perfekte billede kan forårsage unødvendig stress og i værste fald føre til, at den forlader sin rede. Brug et teleobjektiv til at holde en respektfuld afstand, og øv dig i tålmodighed. De bedste billeder får du som regel, når du lader fuglene komme til dig. Husk, at det etiske ansvar altid vejer tungere end et smukt billede. På den måde bliver din hobby en positiv kraft, der hjælper med at beskytte de venner, du har fået i din have.

Din køreplan til en lille fugleoase

Nu, hvor du har en dybere forståelse af småfuglenes mangesidede liv i haven, er det tid til at omsætte den viden til handling. At skabe en blomstrende oase kan føles som et stort projekt, men det behøver ikke at være kompliceret. Tænk på det som at bygge et hus – du starter ikke med taget. I stedet lægger du et solidt fundament og bygger op, stykke for stykke. Tænk på denne guide som din personlige handlingsplan, der er designet til at føre dig fra enkle, umiddelbare handlinger til en langsigtet vision for din have.

Ved at dele processen op i håndterbare trin kan du se hurtige resultater, mens du arbejder hen imod et mere bæredygtigt og levende mål. Hvert lille skridt, du tager, bidrager til at skabe et rigere og mere dynamisk miljø for dine fjerklædte naboer.

Hurtige gevinster: Handlinger, du kan gøre i dag

Det smukke ved at hjælpe fugle er, at selv den mindste indsats kan have en stor effekt. Disse ‘quick wins’ kræver en minimal indsats, men kan tiltrække flere fugle til din have i løbet af få uger.

Installer et fuglebad: Vand er vigtigt, og en pålidelig vandkilde er ofte en stærkere magnet end mad. En simpel underkop på jorden eller en hævet skål fungerer fint. Bare sørg for at holde den ren og fylde den op med frisk vand regelmæssigt.
Strategisk foderplacering: Hvis du allerede fodrer fuglene, kan du prøve at flytte foderautomaten. Placer den ca. 2-3 meter fra en busk. Det vil give fuglene et hurtigt skjul, hvor de kan flygte hen, hvis der kommer en rovfugl, så de føler sig mere sikre og bliver længere.
Skab et ‘rodet’ hjørne: Lad et hjørne af haven være lidt vildt. Efterlad en bunke blade eller nogle gamle kviste. Det skaber et naturligt mikroklima, der tiltrækker insekter, som igen bliver en fremragende fødekilde for fugle som rødben og sangere.

Projekter for næste måned og næste år

Når du har det grundlæggende på plads, kan du begynde at tænke mere langsigtet. Disse projekter bygger på din første indsats og vil forvandle din have til et permanent og bæredygtigt levested for fuglene.

Plant for fremtiden: Sigt efter en blanding af indfødte buske og træer, der tilbyder føde og ly på forskellige tidspunkter af året. En røn giver bær om efteråret, mens en syrenbusk giver tæt dækning til redebyggende fugle om foråret.
Skab et mangfoldigt miljø: Skab forskellige ‘rum’ i din have. Et åbent græsareal, hvor solsorte kan søge efter orme, et tæt krat til mere sky arter og en blomstereng, der tiltrækker bestøvere og insekter. Tænk i lag – fra bunddække til høje træer.
Opsætning af fuglekasser: Sæt fuglekasser op, som er tilpasset forskellige arter. Husk, at størrelsen på indgangshullet er afgørende for, hvem der flytter ind. En redekasse til blåmejser skal have et mindre hul end en til slørugler eller stære.

Sæsonbestemt tjekliste til din haveplanlægning

For at gøre din have til en pålidelig ressource hele året rundt er det smart at følge en sæsonplan.

Sæson	Fokusområde	Konkrete handlinger
Forår	Støtte til indlejring	Ryd ud i gamle fuglekasser senest i marts. Tilbyd redemateriale som mos og små kviste. Undgå at klippe hække og buske, hvor fuglene måske er begyndt at bygge rede.
Sommer	Vand og insekter	Hold fuglebadet velforsynet og rent. Undgå pesticider, så der er masser af insekter. Lad noget af plænen vokse sig høj for at fremme biodiversiteten.
Efterår	Opladning af energi	Begynd at tilbyde højenergifoder som solsikkefrø og talgkugler. Lad nedfalden frugt ligge som mad til solsorte og andre fugle. Efterlad frøstande på stauder.
Vinter	Overlevelse	Hold fuglefoderautomaten konstant fyldt. Sørg for, at der er isfrit vand til rådighed på kolde dage. Skab læ for vind og sne ved at bruge kvas eller bladbunker.

Skab grønne korridorer sammen

Din have er en vigtig ø i et større landskab. Hvis du kan inspirere dine naboer til også at skabe fuglevenlige miljøer, kan I sammen opbygge sammenhængende habitatkorridorer. Disse grønne veje er afgørende for, at småfugle i haven kan bevæge sig sikkert mellem forskellige områder, finde mage og undgå at blive isoleret. Tag en kop kaffe med din nabo, del dine succeser og giv måske endda en fuglevenlig busk væk som gave. En fælles indsats kan have en enorm positiv effekt på det lokale fugleliv.

For at sikre, at dine fuglevenner altid har adgang til den bedste ernæring, kan du udforske det prisvenlige sortiment af høj kvalitet hos Pippifoder. Fra energirige frøblandinger til praktiske fuglefoderautomater finder du alt, hvad du skal bruge for at realisere din vision om en levende have.

Tilbage til Vidensbank