{"id":27757,"date":"2025-07-06T09:22:43","date_gmt":"2025-07-06T09:22:43","guid":{"rendered":"https:\/\/pippifoder.se\/?p=27757"},"modified":"2025-09-16T06:31:13","modified_gmt":"2025-09-16T06:31:13","slug":"hvornar-bygger-fugle-rede-alt-hvad-du-har-brug-for-at-vide-om-redetider","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/pippifoder.se\/da\/vidensbanken\/hvornar-bygger-fugle-rede-alt-hvad-du-har-brug-for-at-vide-om-redetider\/","title":{"rendered":"Hvorn\u00e5r bygger fugle rede? Alt, hvad du har brug for at vide om redetider"},"content":{"rendered":"<p>Hvorn\u00e5r p\u00e5 \u00e5ret bygger fuglene egentlig rede? Svaret er ikke ligetil, men langt de fleste starter i l\u00f8bet af <strong>april og maj.<\/strong> Tidspunktet er dog et resultat af en kompleks blanding af arter, hvor fuglen befinder sig i landet og selvf\u00f8lgelig vejret. Man kan betragte det som naturens egen startpistol &#8211; n\u00e5r dagene bliver l\u00e6ngere, og temperaturen endelig begynder at stige, s\u00e6tter instinktet til at forberede den n\u00e6ste generation ind.<\/p>\n<h2>Fuglenes tidsplan &#8211; en guide til redebygning<\/h2>\n<p>At forst\u00e5, hvorn\u00e5r fuglene starter, handler om s\u00e5 meget mere end bare at ringe en m\u00e5ned ind i kalenderen. Det er en utrolig fascinerende proces, der er drevet af rent overlevelsesinstinkt og en n\u00e6sten perfekt fornemmelse for timing. Forestil dig en landmand, der venter p\u00e5 de helt rigtige betingelser for at s\u00e5. P\u00e5 samme m\u00e5de er fugle n\u00f8dt til at time deres redebygning, s\u00e5 ungerne kl\u00e6kker, lige n\u00e5r der er mest f\u00f8de at finde.<\/p>\n<p>For mange arter fungerer de l\u00e6ngere og lysere dage som en biologisk startknap. Det er et klart signal om, at for\u00e5ret for alvor er kommet, hvilket igen betyder mildere vejr og snart en eksplosion af insekter og anden f\u00f8de.<\/p>\n<h3>Ikke alle f\u00f8lger den samme tidsplan<\/h3>\n<p>Ikke alle fugle arbejder efter samme tidsplan. Nogle er \u00e6gte pionerer og starter tidligt p\u00e5 s\u00e6sonen, mens andre stille og roligt venter p\u00e5 sommervarmen. Denne variation er supervigtig, da den reducerer konkurrencen om b\u00e5de gode redepladser og f\u00f8de.<\/p>\n<ul>\n<li><strong>De tidlige:<\/strong> Arter som solsort og bramg\u00e5s kan begynde at lede efter et godt sted og indsamle materiale allerede i marts eller begyndelsen af april, is\u00e6r i de sydlige dele af Sverige. De er virkelig ivrige.<\/li>\n<li><strong>De, der venter p\u00e5 sommeren:<\/strong> Mange tr\u00e6kfugle, der vender tilbage fra varmere breddegrader, som f.eks. l\u00f8vsangeren, begynder at bygge rede meget senere. For dem er det ofte i maj eller endda juni, n\u00e5r vegetationen er t\u00e6t og beskyttet, og insektlivet er mest intenst.<\/li>\n<\/ul>\n<p>Dette billede giver et godt overblik over den typiske tidslinje for husbyggeri i for\u00e5ret.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/cdn.outrank.so\/66293242-27f2-4469-b776-d3db53d0bfc8\/9e7b42f1-c9ab-4359-bc2c-23d6873f772c.jpg\" alt=\"Billede\" title=\"\"><\/p>\n<p>Som billedet viser, er det en travl periode. Alt fra at finde et sted og bygge reden til at l\u00e6gge \u00e6g og ruge foreg\u00e5r inden for et ret sn\u00e6vert tidsvindue. Det ansl\u00e5s, at <strong>omkring 70 millioner fuglepar<\/strong> bygger rede i Sverige hvert \u00e5r, og de fleste f\u00f8lger en lignende for\u00e5rskalender fra april til juni. At vide, hvorn\u00e5r fuglene bygger rede, er derfor afg\u00f8rende for, at vi kan tage hensyn og beskytte dem, n\u00e5r de er mest s\u00e5rbare. Hvis du vil l\u00e6se mere om dette, kan du finde gode oplysninger om Sveriges fugleliv hos <a href=\"https:\/\/www.djurskyddet.se\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Djurskyddet<\/a>.<\/p>\n<h3>Tidslinje for almindelige fugles redebygning<\/h3>\n<p>For at g\u00f8re det hele lidt mere overskueligt har vi lavet en simpel oversigt over, hvorn\u00e5r nogle af vores mest almindelige fuglearter normalt er mest aktive med deres redebygning.<\/p>\n<table>\n<thead>\n<tr>\n<th align=\"left\">Fugleart<\/th>\n<th align=\"left\">Prim\u00e6r redebygningsperiode<\/th>\n<th align=\"left\">Typisk redested<\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n<tbody>\n<tr>\n<td align=\"left\"><strong>Solsort<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\">Marts-April<\/td>\n<td align=\"left\">Buske, tr\u00e6er, nogle gange p\u00e5 bygninger<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\"><strong>Talgoxe<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\">April<\/td>\n<td align=\"left\">Fuglehuse, huller i tr\u00e6er<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\"><strong>Bogfinke<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\">April-maj<\/td>\n<td align=\"left\">Tr\u00e6grene, ofte godt skjult<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\"><strong>L\u00f8vsanger<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\">Maj-juni<\/td>\n<td align=\"left\">P\u00e5 eller n\u00e6r jorden i t\u00e6t vegetation<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\"><strong>Skade<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\">Marts-April<\/td>\n<td align=\"left\">H\u00f8jt oppe i tr\u00e6erne, bygger store risreder<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\"><strong>Majsspinderi<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\">Maj<\/td>\n<td align=\"left\">Hulrum i v\u00e6gge, under tagsten<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p>Denne tabel er selvf\u00f8lgelig en generalisering, og lokale vejrforhold kan altid udskyde eller fremrykke starten med en uge. Men den giver en god indikation af, hvad du kan forvente at se i naturen.<\/p>\n<h2>Hvad styrer fuglenes indre ur?<\/h2>\n<p>Hvorfor begynder alle fugle ikke at bygge rede p\u00e5 pr\u00e6cis samme tid? Svaret ligger i et komplekst orkester af signaler fra naturen, hvor hvert instrument skal spille i harmoni. For fuglene fungerer naturen selv som en dirigent, der bestemmer, hvorn\u00e5r det er tid til at starte det livsvigtige arbejde med at bygge et hjem til den n\u00e6ste generation.<\/p>\n<p>Forestil dig, at alle fugle har en indbygget kalender. Denne kalender er prim\u00e6rt drevet af \u00e9t meget kraftigt signal: <strong>dagslysets l\u00e6ngde<\/strong>. N\u00e5r dagene bliver m\u00e6rkbart l\u00e6ngere efter vinteren, fungerer det som en biologisk kontakt. Denne \u00e6ndring udl\u00f8ser hormonelle processer, som v\u00e6kker redebygningsinstinktet.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/cdn.outrank.so\/66293242-27f2-4469-b776-d3db53d0bfc8\/2a8b0513-4b1b-4969-a439-0d528a6e1dab.jpg\" alt=\"Billede\" title=\"\"><\/p>\n<h3>Mere end bare lys og varme<\/h3>\n<p>Men dagslys er kun den f\u00f8rste brik i puslespillet. Stigende temperaturer fungerer som en finjustering af timingen. En vedvarende hedeb\u00f8lge kan overbevise fuglene om, at for\u00e5ret er kommet for at blive, mens en pludselig kuldeperiode kan f\u00e5 dem til at vente.<\/p>\n<p>Lige s\u00e5 afg\u00f8rende er <strong>tilg\u00e6ngeligheden af den rigtige slags mad.<\/strong> At bygge en rede, l\u00e6gge \u00e6g og derefter fodre en flok sultne unger kr\u00e6ver enorme m\u00e6ngder energi. Fugle er n\u00f8dt til at time deres redebygning, s\u00e5 den falder sammen med naturens absolutte sm\u00f8rrebr\u00f8d.<\/p>\n<blockquote><p>T\u00e6nk p\u00e5 det som en erfaren landmand, der ikke s\u00e5r ud fra en bestemt dato, men n\u00f8je fornemmer jordens temperatur og fugtighed. P\u00e5 samme m\u00e5de venter fugle p\u00e5 det perfekte tidspunkt, hvor udbuddet af proteinrige insekter, larver og edderkopper er p\u00e5 sit h\u00f8jeste &#8211; den ultimative babymad til deres unger.<\/p><\/blockquote>\n<p>Denne delikate balance er altafg\u00f8rende. En fejlberegning p\u00e5 bare en uge kan betyde forskellen mellem en vellykket redebygning og et kuld, der ikke overlever.<\/p>\n<h3>Signaler, som alle forst\u00e5r<\/h3>\n<p>Dette biologiske ur er dybt forankret, men det er ogs\u00e5 h\u00f8rbart. Fuglesang, som intensiveres om for\u00e5ret, er ikke bare smuk musik for os mennesker. Det er hannernes m\u00e5de at r\u00e5be deres territorium op p\u00e5 og tiltr\u00e6kke en mage, hvilket er et direkte resultat af, at det indre ur skifter til redetilstand. At l\u00e6re at <a href=\"https:\/\/pippifoder.se\/da\/vidensbanken\/identificer-fuglestemmer-med-din-mobiltelefon\/\">identificere fuglestemmer<\/a> vil give dig en helt ny indsigt i, hvad der foreg\u00e5r i dit nabolag.<\/p>\n<p>Geografien spiller ogs\u00e5 en stor rolle. En solsort i Sk\u00e5ne kan reagere p\u00e5 de f\u00f8rste for\u00e5rstegn flere uger tidligere end dens artsf\u00e6ller i de dybe skove i Nordsverige. Denne lokale tilpasning sikrer, at fuglene ikke letter, f\u00f8r deres s\u00e6rlige milj\u00f8 er klar til at st\u00f8tte en ny familie.<\/p>\n<h2>L\u00e6r husbyggerne i dit nabolag at kende<\/h2>\n<p>Er du nogensinde stoppet op og har undret dig over, hvordan forskellige fugle bygger deres hjem? Fra sl\u00f8rugleens p\u00e6ne lille lejlighed i et fuglehus til solsortens robuste sk\u00e5l dybt inde i en busk &#8211; hver fugleart er en arkitekt med sin egen unikke stil og sine egne krav.<\/p>\n<p>At l\u00e6re nogle af vores mest almindelige havefugle at kende giver os en helt ny forst\u00e5else for det intense arbejde, der foreg\u00e5r lige uden for vores vindue.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/cdn.outrank.so\/66293242-27f2-4469-b776-d3db53d0bfc8\/55f03a34-45a2-4a67-a624-45c2075a9127.jpg\" alt=\"Billede\" title=\"\"><\/p>\n<p>At forst\u00e5, hvordan de bygger deres reder, g\u00f8r det ikke kun lettere at genkende arten, men ogs\u00e5 at skabe en have, hvor de rent faktisk kan trives. Mange fugle har udviklet utroligt specifikke metoder og materialevalg, som er perfekt afstemt efter deres s\u00e6rlige behov og unger.<\/p>\n<p>Deres arbejde er en fascinerende opvisning i b\u00e5de teknik og tilpasningsevne, hvor hver eneste kvist, mosstykke og fjer tjener et vigtigt form\u00e5l.<\/p>\n<h3>Beboerne i hulerne: sl\u00f8rugle og bl\u00e5mejse<\/h3>\n<p>Sl\u00f8ruglen og bl\u00e5mejsen er blandt de mest kendte g\u00e6ster i vores haver, og de er taknemmelige lejere i fuglekasser. S\u00e5 snart der er for\u00e5r i luften, begynder en intens jagt p\u00e5 et hus. De inspicerer omhyggeligt potentielle redepladser og er overraskende kr\u00e6sne &#8211; de leder efter en beskyttet position og den rigtige st\u00f8rrelse p\u00e5 indgangshullet.<\/p>\n<p>N\u00e5r de er inde, begynder det omhyggelige arbejde med at dekorere. F\u00f8rst bygger de en bl\u00f8d og velisoleret sk\u00e5l af mos. Denne base bliver s\u00e5 foret med et tykt, hyggeligt lag af h\u00e5r, uld og fjer. Resultatet er et perfekt hyggeligt milj\u00f8 for \u00e6ggene og de s\u00e5rbare kyllinger, der snart kl\u00e6kkes. Med en bestand p\u00e5 flere millioner ynglepar er sl\u00f8ruglen en art, der har nydt godt af redekasser og tilpasset sig godt. Deres traditionelle <strong>yngleperiode<\/strong> er mellem april og juni. Hvis du vil vide mere om, hvordan vores fugle har det, kan du l\u00e6se mere i den seneste fuglerapport fra BirdLife Sverige.<\/p>\n<h3>Mesterv\u00e6rket i tr\u00e6kronerne: bogfinken<\/h3>\n<p>Bogfinken er en sand kunstner. Dens rede er en af de mest detaljerede og smukt camouflerede, man kan finde i den svenske natur. Hunnen er mesterbyggeren; hun v\u00e6ver en dyb og robust sk\u00e5l af mos, gr\u00e6s og rodfrugter. Til at binde det hele sammen bruger hun et genialt materiale: edderkoppespind og silke fra insektkokoner.<\/p>\n<blockquote><p>Det, der virkelig g\u00f8r bogfinkens rede unik, er den udvendige dekoration. Hun d\u00e6kker hele ydersiden med lav og sm\u00e5 stykker bark, som hun plukker fra tr\u00e6er i n\u00e6rheden. Det g\u00f8r reden n\u00e6sten helt usynlig, hvor den er klemt inde i en tr\u00e6spalte. Indersiden er derefter foret bl\u00f8dt og hyggeligt med fjer og h\u00e5r.<\/p><\/blockquote>\n<h3>Den skjulte arkitekt: L\u00f8vsangeren<\/h3>\n<p>I mods\u00e6tning til mange andre fugle bygger l\u00f8vsangeren sin rede direkte p\u00e5 jorden. Den er godt skjult i t\u00e6t vegetation, m\u00e5ske i h\u00f8jt gr\u00e6s eller under en lavth\u00e6ngende busk. Reden er en imponerende, n\u00e6sten kugleformet struktur med en lille indgang p\u00e5 siden. Dette s\u00e6rlige design har givet fuglen det gamle \u00f8genavn &#8220;ovnbygger&#8221;.<\/p>\n<p>Hunnen bygger hele bygningen af t\u00f8rt gr\u00e6s, blade og mos. Indersiden er omhyggeligt foret med fine gr\u00e6sstr\u00e5 og, vigtigst af alt, masser af fjer til at holde varmen. Placeringen og konstruktionen giver en fantastisk beskyttelse mod b\u00e5de vejr og rovdyr, men g\u00f8r det ogs\u00e5 utroligt sv\u00e6rt for os at finde den. At se en l\u00f8vsanger snige sig diskret ind i sit skjulte hjem er en helt s\u00e6rlig oplevelse.<\/p>\n<h2>Hvordan klimaet \u00e6ndrer fuglenes kalender<\/h2>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/cdn.outrank.so\/66293242-27f2-4469-b776-d3db53d0bfc8\/26416e59-c2f4-43b1-8451-8b8135c7a7fd.jpg\" alt=\"Billede\" title=\"\"><\/p>\n<p>Det er let at tro, at fuglenes yngletidspunkt er fast og uforanderligt, men det er bestemt ikke tilf\u00e6ldet. Tv\u00e6rtimod er det en utrolig f\u00f8lsom kalender, som hele tiden tilpasser sig vores foranderlige verden. Klimaforandringer og vores egen p\u00e5virkning af landskabet l\u00e6gger pres p\u00e5 fuglene for at tilpasse sig, nogle gange med store konsekvenser for deres chancer for succes.<\/p>\n<p>En af de mest \u00e5benlyse \u00e6ndringer, vi ser, er mildere vintre og en tidligere ankomst af for\u00e5ret hvert \u00e5r. Det er et signal til mange fuglearter om, at det er tid til at kickstarte familieplanerne. En us\u00e6dvanlig varm periode i marts kan nemt lokke en solsort eller en sl\u00f8rugle til at begynde at bygge, men det er en satsning, der kan give bagslag.<\/p>\n<h3>Madens farlige usynkronitet<\/h3>\n<p>Langt den st\u00f8rste risiko ved en for tidlig start er, at fuglene kommer ud af trit med deres f\u00f8dekilde. Hele processen fra redebygning til \u00e6gl\u00e6gning er normalt perfekt synkroniseret, s\u00e5 ungerne udkl\u00e6kkes, lige n\u00e5r naturens spisekammer er fyldt med larver og insekter. Hvis for\u00e5ret kommer tidligt for fuglene, men ikke for insekterne, opst\u00e5r der et akut problem.<\/p>\n<blockquote><p>Det er som at forberede en stor fest, l\u00e6nge f\u00f8r g\u00e6sterne (kyllingerne) overhovedet er ankommet. N\u00e5r kyllingerne kl\u00e6kkes og skriger efter mad, er de bedste retter allerede v\u00e6k. Det kan f\u00f8re til sult og tab af hele ynglen.<\/p><\/blockquote>\n<p>Denne \u00f8kologiske usynkronisering er en af de mest unders\u00f8gte effekter af et varmere klima. Det er en direkte udfordring for rigtig mange arter. Selv om fugle er imponerende tilpasningsdygtige, har deres evne til at justere deres indre ur sine begr\u00e6nsninger.<\/p>\n<h3>N\u00e5r landskabet \u00e6ndrer sig<\/h3>\n<p>Det er ikke kun temperaturen, der skaber problemer, men ogs\u00e5 <strong>hvor og hvorn\u00e5r fuglene bygger rede<\/strong>. Vores moderne skovbrug og landbrug omformer landskabet i et hastigt tempo. N\u00e5r gamle tr\u00e6er med f\u00e6rdige hulrum forsvinder, og t\u00e6t, beskyttende buskads ryddes, forsvinder mange af de bedste redepladser ogs\u00e5.<\/p>\n<p>Det tvinger fuglene til enten at flytte til helt nye omr\u00e5der eller fors\u00f8ge at bygge deres reder p\u00e5 d\u00e5rligere og mere udsatte steder. Konsekvenserne kan v\u00e6re \u00f8del\u00e6ggende:<\/p>\n<ul>\n<li><strong>F\u00e6rre gode redepladser:<\/strong> Efterh\u00e5nden som naturlige hulrum og t\u00e6t buskads bliver sj\u00e6ldne, \u00f8ges konkurrencen om de f\u00e5 tilbagev\u00e6rende steder.<\/li>\n<li><strong>St\u00f8rre risiko for rovdyr:<\/strong> Et mere \u00e5bent landskab bliver et tagselvbord for rovdyr som katte, krager og m\u00e5rer, som lettere finder reder.<\/li>\n<li><strong>Mangel p\u00e5 byggematerialer:<\/strong> Store, ensidige beplantninger i skove og p\u00e5 marker kan g\u00f8re det sv\u00e6rt for fugle at finde de mange forskellige mosser, laver og kviste, de har brug for.<\/li>\n<\/ul>\n<p>P\u00e5 trods af alle disse udfordringer udviser mange fugle en utrolig modstandskraft. I l\u00f8bet af de sidste 30 \u00e5r har unders\u00f8gelser vist, at omkring <strong>32 % af Sveriges ynglefugle<\/strong> faktisk er steget i antal. \u00c6ndringer i milj\u00f8et, f\u00f8detilg\u00e6ngelighed og ikke mindst beskyttede omr\u00e5der spiller alle en afg\u00f8rende rolle. Hvis du vil vide mere om disse sammenh\u00e6nge, kan du l\u00e6se mere i denne rapport om svenske fuglebestande. Fuglenes kamp og tilpasningsevne viser virkelig, hvor vigtig vores indsats er for at bevare og genoprette deres levesteder.<\/p>\n<h2>S\u00e5dan skaber du en fuglevenlig have<\/h2>\n<p>En ting er at vide <strong>, hvorn\u00e5r fuglene bygger rede<\/strong>, men det n\u00e6ste skridt er faktisk at hj\u00e6lpe dem. At omdanne din egen plet til et sikkert og indbydende fristed er en af de mest givende m\u00e5der at st\u00f8tte det lokale fugleliv p\u00e5. Med et par enkle, gennemt\u00e6nkte tricks kan du give fuglene pr\u00e6cis det, de leder efter i den travle yngles\u00e6son.<\/p>\n<p>I bund og grund handler det om at t\u00e6nke som en fugl. Hvor finder de ly for farer? Hvor er der mad? Og hvor finder de de bedste byggematerialer? Ved at s\u00f8rge for, at din have kan besvare disse tre sp\u00f8rgsm\u00e5l, bliver den hurtigt et attraktivt sted. Det beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re sv\u00e6rt eller kompliceret &#8211; ofte er det de sm\u00e5 \u00e6ndringer, der g\u00f8r den st\u00f8rste forskel.<\/p>\n<h3>Start med boligen<\/h3>\n<p>For arter som skovhornuglen og bl\u00e5mejsen, som foretr\u00e6kker at bygge rede i hulrum, er fuglekasser en stor hj\u00e6lp. Men det er ikke nok bare at s\u00f8mme en kasse op; dens placering og design er afg\u00f8rende for, om den bliver beboet.<\/p>\n<ul>\n<li><strong>V\u00e6lg den rigtige st\u00f8rrelse p\u00e5 hullet:<\/strong> En skovskade har brug for et indgangshul p\u00e5 ca. <strong>32 mm<\/strong> i diameter. En mindre bl\u00e5mejse vil derimod have et hul p\u00e5 <strong>28 mm.<\/strong> Disse dimensioner er ikke tilf\u00e6ldige &#8211; de forhindrer effektivt st\u00f8rre, mere dominerende fugle i at fortr\u00e6nge de mindre arter.<\/li>\n<li><strong>Placer bistadet smart:<\/strong> Find et roligt sted i haven, helst <strong>2-4 meter<\/strong> oppe ad en tr\u00e6stamme eller en mur. Ret \u00e5bningen v\u00e6k fra den br\u00e6ndende middagssol og piskende regn. Nord eller \u00f8st er ofte bedst. S\u00f8rg ogs\u00e5 for, at katte og andre rovdyr ikke let kan klatre op.<\/li>\n<li><strong>H\u00e6ng ikke for t\u00e6t:<\/strong> Fugle er meget territoriale. Hvis du s\u00e6tter flere redekasser til samme art op for t\u00e6t p\u00e5 hinanden, vil det kun f\u00f8re til nabostridigheder og stress.<\/li>\n<\/ul>\n<h3>Skabe naturligt ly og f\u00f8de<\/h3>\n<p>Redekasser er udm\u00e6rkede, men de fleste fugle bygger faktisk deres reder i tr\u00e6er og buske. Her kan du skabe de perfekte betingelser ved hj\u00e6lp af smarte plantevalg. T\u00e6tte og gerne tornede buske som vildrose, tj\u00f8rn eller berberis er som femstjernede hoteller for arter som solsort og g\u00e6rdesmutte. De giver n\u00e6sten uigennemtr\u00e6ngelig beskyttelse mod nysgerrige blikke og rovdyr.<\/p>\n<p>Lad ogs\u00e5 et hj\u00f8rne af haven v\u00e6re lidt vildt og rodet. En bunke gamle grene, kviste og blade bliver et levende spisekammer fyldt med insekter og edderkopper, og det kan ogs\u00e5 fungere som en fremragende redeplads for nogle arter.<\/p>\n<blockquote><p>At tilbyde redematerialer er som at stille en byggebuffet op. Fuglene bruger en masse energi p\u00e5 at finde det perfekte materiale til at fodre og forst\u00e6rke deres reder. Du kan nemt hj\u00e6lpe ved at efterlade sm\u00e5 bunker af mos, t\u00f8rt gr\u00e6s, kviste og endda lidt uld eller h\u00e5r fra dit k\u00e6ledyrs b\u00f8rste.<\/p><\/blockquote>\n<p>Dette lille ekstra kan spare fuglene for v\u00e6rdifuld tid og energi, hvilket direkte \u00f8ger chancerne for en vellykket redebygning.<\/p>\n<h3>Hvad du helt sikkert b\u00f8r undg\u00e5<\/h3>\n<p>Lige s\u00e5 vigtigt som at hj\u00e6lpe med gode ting er det at undg\u00e5 ting, der kan g\u00f8re skade. Plastiksnore, rester af fiskesn\u00f8re og sejlgarn kan blive d\u00f8delige f\u00e6lder for b\u00e5de voksne fugle og deres unger. De bliver fanget, viklet ind i hinanden og kan komme alvorligt til skade, s\u00e5 g\u00f8r det til en vane at holde din have fri for den slags affald.<\/p>\n<p>Endelig er det en meget enkel, men v\u00e6rdsat foranstaltning at s\u00f8rge for rent vand. Et lavt fuglebad giver fuglene mulighed for at drikke og holde deres fjerdragt i orden, men virker ogs\u00e5 som en magnet p\u00e5 insekter, som igen bliver til f\u00f8de. Hvis du vil vide mere om, hvordan du skaber en blomstrende oase for fugle i din have er der mange flere praktiske tips at finde.<\/p>\n<h3>Tjekliste til en fuglevenlig have<\/h3>\n<p>Her er en oversigt over de vigtigste tiltag, du kan g\u00f8re for at hj\u00e6lpe fuglene med at finde en redeplads i din have.<\/p>\n<table>\n<thead>\n<tr>\n<th align=\"left\">Handling<\/th>\n<th align=\"left\">Beskrivelse af foranstaltningen<\/th>\n<th align=\"left\">Eksempler p\u00e5 fuglearter, der begunstiges<\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n<tbody>\n<tr>\n<td align=\"left\"><strong>Ops\u00e6tning af fuglekasser<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\">V\u00e6lg den rigtige st\u00f8rrelse p\u00e5 indgangshullet, og placer reden beskyttet mod st\u00e6rk sol og rovdyr.<\/td>\n<td align=\"left\">Sl\u00f8rugle, bl\u00e5mejse, st\u00e6r, sort og hvid fluesnapper<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\"><strong>Plant t\u00e6tte buske<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\">Skab naturlige skjulesteder og redepladser med tornede og t\u00e6tte buske og tr\u00e6er.<\/td>\n<td align=\"left\">Solsort, hvidbrystet drossel, hvepsev\u00e5ge, bogfinke, gr\u00f8nirisk<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\"><strong>Skab et &#8216;rodet&#8217; hj\u00f8rne<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\">Efterlad en bunke blade og grene. Det vil blive et spisekammer for insekter og redemateriale.<\/td>\n<td align=\"left\">R\u00f8dben, gr\u00e5 vipstjert, jernspurv<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\"><strong>S\u00f8rg for redemateriale<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\">Efterlad sm\u00e5 bunker af mos, t\u00f8rt gr\u00e6s, kviste, uld eller dyreh\u00e5r.<\/td>\n<td align=\"left\">Alle redebyggende fugle<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\"><strong>S\u00e6t et fuglebad op<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\">S\u00f8rg for adgang til rent vand til at drikke og bade i.<\/td>\n<td align=\"left\">De fleste havefugle<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td align=\"left\"><strong>Undg\u00e5 farligt affald<\/strong><\/td>\n<td align=\"left\">Hold din have fri for plastiksnore, net og garn, som fugle kan blive fanget i.<\/td>\n<td align=\"left\">Alle fugle<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p>Ved at afkrydse nogle f\u00e5 punkter p\u00e5 denne liste er du kommet langt i retning af at g\u00f8re din have til et \u00e6gte paradis for lokale fugle.<\/p>\n<h2>Ofte stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l om fuglereder<\/h2>\n<p>Fuglenes intense yngleperiode giver ofte anledning til mange sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det er en fascinerende tid p\u00e5 \u00e5ret, fuld af aktivitet. Her gennemg\u00e5r vi nogle af de hyppigst stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l for at give dig en mere solid indsigt.<\/p>\n<h3>Hvor lang tid tager det at bygge en rede?<\/h3>\n<p>Den tid, det tager, varierer enormt, afh\u00e6ngigt af hvem der er arkitekten. En due kan f.eks. smide en ret sjusket risrede sammen p\u00e5 bare <strong>2-4 dage.<\/strong> Det er ikke noget stort kunstv\u00e6rk, men det tjener sit form\u00e5l.<\/p>\n<p>I den anden ende af skalaen har vi en mester som bogfinken. Den kan bruge en hel uge eller endnu mere p\u00e5 omhyggeligt at v\u00e6ve sin komplekse rede af mos, lav og spindelv\u00e6v. Et andet sp\u00e6ndende eksempel er hegnsmyggen, hvor hannen bygger op til syv forskellige reder, som hunnen kan inspicere og v\u00e6lge imellem. Tal om at ville imponere!<\/p>\n<h3>Bruger fugle den samme rede flere gange?<\/h3>\n<p>For de fleste sm\u00e5fugle, som f.eks. sl\u00f8rugler og bogfinker, er svaret nej. De bygger en helt ny rede til hvert kuld. \u00c5rsagen er enkel og praktisk: En gammel rede kan v\u00e6re et reelt tilholdssted for parasitter og andet ut\u00f8j, som ville udg\u00f8re en stor risiko for de nye, s\u00e5rbare unger.<\/p>\n<p>Der er selvf\u00f8lgelig undtagelser. St\u00f8rre fugle som \u00f8rne, storke og skater vender gerne tilbage til den samme rede \u00e5r efter \u00e5r. De renoverer og bygger videre p\u00e5 den eksisterende rede, som med tiden kan vokse til en imponerende og tung struktur.<\/p>\n<blockquote><p>Nogle fugle, som f.eks. kajakker, er utroligt territoriale. N\u00e5r de f\u00f8rst har fundet et sikkert og godt sted at bygge rede, m\u00e5ske under tagstenene p\u00e5 et hus, vil de h\u00f8jst sandsynligt komme tilbage n\u00e6ste \u00e5r, hvis man ikke g\u00f8r noget for at stoppe dem.<\/p><\/blockquote>\n<h3>Hvad skal jeg g\u00f8re, hvis jeg finder en fuglerede?<\/h3>\n<p>Det vigtigste r\u00e5d er: Hold afstand. Hvis man forstyrrer en aktiv rede, kan det let f\u00f8re til, at for\u00e6ldrene forlader deres \u00e6g eller unger. Man skal ogs\u00e5 huske p\u00e5, at alle vilde fugles reder og \u00e6g er beskyttet ved lov i yngletiden.<\/p>\n<p>S\u00e5 nyd din opdagelse p\u00e5 afstand &#8211; en kikkert er et godt v\u00e6rkt\u00f8j til dette. Undg\u00e5 at rode i buske eller tr\u00e6er, hvor du ved eller har mistanke om, at der er en rede.<\/p>\n<h3>Hvorn\u00e5r skal man fjerne gamle fuglehuse?<\/h3>\n<p>Det bedste tidspunkt at rense fuglekasser p\u00e5 er om efter\u00e5ret, fra september og frem. S\u00e5 kan du v\u00e6re helt sikker p\u00e5, at redes\u00e6sonen er forbi, og at ingen vil blive forstyrret. T\u00f8m alt gammelt materiale ud, og skrub redekassen med varmt vand for at slippe af med eventuelle parasitter.<\/p>\n<p>En ren redekasse er meget mere tiltr\u00e6kkende for n\u00e6ste \u00e5rs beboere og giver de nye kyllinger en meget bedre og sundere start p\u00e5 livet. Ved at s\u00f8rge for rene redekasser og god mad, som f.eks. <strong><a href=\"https:\/\/pippifoder.se\/da\/vidensbanken\/hvilke-fugle-spiser-solsikkefroe-6-almindelige-gaester\/\">afskallede solsikkefr\u00f8, som mange fugle elsker<\/a><\/strong>hj\u00e6lper du med at skabe et rigtig godt milj\u00f8 for dem.<\/p>\n<hr \/>\n<p>Vil du g\u00f8re din have endnu mere indbydende for fuglene? Hos <strong>Pippifoder<\/strong> finder du alt, hvad du skal bruge, fra billigt fuglefoder til redekasser og fuglefoderautomater, med hurtig levering direkte til din d\u00f8r. G\u00e5 p\u00e5 opdagelse i vores sortiment p\u00e5 <a href=\"https:\/\/pippifoder.se\/da\/\">https:\/\/pippifoder.se.<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Spekulerer du p\u00e5, hvorn\u00e5r fuglene bygger rede? F\u00e5 en klar guide til, hvorn\u00e5r fuglene bygger rede i Sverige, og tips til at skabe en fuglevenlig have. <\/p>\n","protected":false},"author":7030,"featured_media":27308,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[93],"tags":[],"class_list":["post-27757","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-vidensbanken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/pippifoder.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/27757","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/pippifoder.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/pippifoder.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/pippifoder.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/7030"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/pippifoder.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=27757"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/pippifoder.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/27757\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":32863,"href":"https:\/\/pippifoder.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/27757\/revisions\/32863"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/pippifoder.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/27308"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/pippifoder.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=27757"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/pippifoder.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=27757"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/pippifoder.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=27757"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}